522070
Til oral anvendelse.
Startdosis for behandlingen er cirka 2 mg/kg.
Administreres én gang dagligt sammen med foder.
For at sikre en korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt.
Dosistitrer i forhold til den individuelle respons, som fastslås ved overvågning (se
nedenfor). Hvis det er nødvendigt med en øget dosis, anvendes en passende tabletstyrke i
kombination med delte tabletter for at muliggøre en langsom forøgelse af den daglige
dosis. En bred vifte af tabletstyrker i form af delbare tabletter, muliggør en optimal
individuel dosering. Giv altid den lavest mulige dosis, som medfører at de kliniske
symptomer er under kontrol.
Hvis symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret gennem en fuld 24-timers periode
mellem to doseringer, kan det i sidste ende overvejes at øge dosis med op til 50 % og dele
den fulde dagsdosis ligeligt op i en morgen- og en aftendosis.
Hos enkelte dyr kan det være nødvendigt med doser, der ligger væsentligt over 10 mg pr.
kg. legemsvægt pr. dag. I disse tilfælde bør overvågningen af dyret intensiveres.
Det kan være nødvendigt med en dosisjustering, hvis hunden skiftes fra Vetoryl hårde
kapsler til Vetoryl tyggetabletter eller omvendt, da en præcis indbyrdes udskiftelighed ikke
kan garanteres, idet nogle hunde kan reagere atypisk på ændringen af lægemiddelform.
Overvågning:
Inden behandlingen påbegyndes, ved dosisjustering eller ved skift fra Vetoryl hårde
kapsler til Vetoryl tyggetabletter eller omvendt, bør der tages prøver til biokemiske
analyser (herunder elektrolytter) samt udføres en ACTH(adreno-kortikotropt hormon)stimuleringstest. De biokemiske analyser samt ACTH-stimuleringstesten skal foretages
efter den indledende diagnosticering og igen efter henholdsvis 10 dage, 4 uger og 12 uger
samt hver 3. måned derefter. For at sikre en korrekt fortolkning af resultaterne er det
nødvendigt, at ACTH-stimuleringstesten bliver foretaget 4-6 timer efter administration.
Dosering om morgenen er at foretrække, da dette vil give dyrlægen mulighed for at udføre
overvågningstests 4-6 timer efter administration af dosen. Regelmæssig klinisk vurdering
af sygdommens forløb skal også foretages på hvert af de ovennævnte tidspunkter.
I tilfælde af udebleven reaktion på ACTH-stimulationstesten under overvågningen, skal
behandlingen stoppes i 7 dage og herefter påbegyndes igen med en lavere dosis. Gentag
ACTH-stimulationstesten efter yderligere 14 dage. Hvis der stadig ikke forekommer
reaktion på stimuleringen, skal behandlingen stoppes, indtil de kliniske symptomer på
hyperadrenokorticisme vender tilbage. Gentag ACTH-stimulationstesten en måned efter
genoptagelsen af behandlingen.
Tabletterne kan deles i to eller fire lige store dele for at sikre en præcis dosering. Placer
tabletten på en jævn overflade med delekærven opad og den konvekse side (den rundede
side) mod overfladen.

To lige store dele: Tryk ned på begge sider af tabletten med tommelfingrene.
Fire lige store dele: Tryk ned midt på tabletten med tommelfingeren.
Hund:
| Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): |
Letargia,b, anoreksia,b, opkastninga,b, diarréa,b |
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Hypoadrenokorticismec, øget spytsekretiond, oppustethedd, ataksid, muskelrystelserd, hudlidelserd, nyreinsufficiense, artritise, svagheda,b |
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
Adrenal nekrosef, pludselig død |
a Associeret med iatrogen hypoadrenokorticisme, især, hvis hunden ikke er blevet overvåget
tilstrækkeligt, (se pkt. 3.9). Symptomerne er som oftest reversible inden for en variabel
tidsperiode efter behandlingsophør.
b Er observeret hos hunde behandlet med trilostan, uden at hypoadrenocortisme kunne påvises.
c Herunder akut Addisons krise (kollaps) (se pkt. 3.10).
d Let.
e Kan afsløres ved behandling med veterinærlægemidlet på grund af en reduktion af det endogene
kortikosteriodniveau.
f Kan føre til hypoadrenokorticisme.
Kortikosteroid-abstinenssyndrom eller hypokortisolæmi skal skelnes fra
hypoadrenokorticisme ved evaluering af elektrolytter i serum.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af
et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten
indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den
nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også
indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.