103520
Oral anvendelse.
Startdosis for behandlingen er cirka 2 mg/kg, baseret på tilgængelige kombinationer af
kapselstørrelser. Administreres én gang dagligt sammen med foder.
For at sikre en korrekt dosering, skal legemsvægten bestemmes så akkurat som muligt.
Dosistitrer i forhold til patientens individuelle respons som lægges fast gennem
monitorering (se nedenfor). Hvis det er nødvendigt med en forøget dosis, bør der anvendes
en kombination af kapsler med forskellige styrker, som muliggør en langsom stigning i den
daglige dosis (givet en gang dagligt). En bred vifte af kapsler med forskellige styrker
muliggør en optimal individuel dosering. Giv altid den lavest mulige dosis som medfører at
de kliniske tegn er under kontrol.
Hvis symptomerne ikke er tilfredsstillende kontrolleret gennem en hel 24-timers periode
mellem to doseringer, kan man i sidste ende overveje at forøge dosis med op til 50 % og
dele den fulde dagsdosis op på to daglige doser morgen og aften.
Kapslerne må ikke deles eller åbnes.
Hos enkelte dyr kan det være nødvendigt med doser, der ligger væsentligt over
10 mg/kg/dag. I disse tilfælde bør overvågningen af dyret intensiveres.
Det kan være nødvendigt med en dosisjustering, hvis hunden skiftes fra Vetoryl hårde
kapsler til Vetoryl tyggetabletter eller omvendt, da en præcis indbyrdes udskiftelighed ikke
kan garanteres, idet nogle hunde kan reagere atypisk på ændringen af lægemiddelform.
Overvågning:
Inden behandlingen påbegyndes, bør der foretages biokemiske analyser (bl.a. for
elektrolytter) samt en ACTH-stimuleringstest. Disse analyser bør gentages henholdsvis
10 dage, 4 uger, 12 uger og derefter hver 3. måned efter den første diagnose er stillet og
efter hver justering af dosis. For at sikre en korrekt fortolkning af resultaterne er det meget
vigtigt, at ACTH-stimulationstesten bliver foretaget 4-6 timer efter medicinen er givet.
Dosering om morgenen er at foretrække, da dette vil give din dyrlæge mulighed for at
udføre overvågningstests 4-6 timer efter administration af dosis. På hvert af de ovennævnte
tidspunkter bør der også foretages en klinisk vurdering af sygdommens forløb.
I tilfælde, af at der ikke sker en reaktion på ACTH-stimulationstesten under
overvågningen, må behandlingen stoppes i 7 dage og herefter påbegyndes igen med en
lavere dosis. Gentag ACTH-stimulationstesten efter yderligere 14 dage. Hvis der stadig
ikke forekommer reaktion på stimuleringen, må behandlingen stoppes, indtil de kliniske
tegn på hyperadrenocorticisme vender tilbage. En måned efter genoptagelsen af
behandlingen bør ACTH-stimulationstesten gentages.
Hund:
| Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): |
Letargia,b, Anoreksia,b Opkastninga,b, Diarréa,b |
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr): |
Hypoadrenocorticismec, Hypersalivationd, Oppustethedd, Ataksid, Muskeltremord Hudlidelserd Nedsat nyrefunktione Gigte Svagheda,b |
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
Adrenal nekrosef Pludselig død |
a forbundet med iatrogen hypoadrenokorticisme, især hvis overvågning ikke er tilstrækkelig (se pkt. 3.9);
generelt reversibel inden for en variabel periode efter seponering af behandlingen.
b er observeret hos hunde behandlet med trilostan, hvis der ikke er evidens for hypoadrenocorticisme.
c herunder akut Addisons krise (kollaps) (se pkt. 3.10).
d let
e afdækket ved behandling med præparatet som følge af en reduktion i endogene kortikosteroidniveauer.
f kan føre til hypoadrenocorticisme
Kortikosteroidabstinenssyndrom eller hypokortisolæmi bør skelnes fra
hypoadrenocorticisme ved evaluering af serumelektrolytter.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af
et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten
indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den
nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen
for de relevante kontaktoplysninger.