Luftvejsinfektioner, især bronkopneumoni, forårsaget af Staphylococcus aureus,
Streptococcus spp., Escherichia coli og Klebsiella spp.
Urinvejsinfektioner forårsaget af Escherichia coli, Proteus spp. og Staphylococcus spp.
Hudinfektioner forårsaget af Staphylococcus spp.
Dosering
Til oral anvendelse.
Den anbefalede dosis er 15-30 mg cefalexin pr. kg kropsvægt to gange daglig mindst 5 dage i
træk. Den ansvarlige dyrlæge kan ordinere et udvidet behandlingsforløb ved f.eks.
urinvejsinfektion eller bakteriel dermatitis.
For at sikre korrekt dosering og undgå underdosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt
som muligt.
Den følgende tabel er beregnet som en vejledning til at levere veterinærlægemidlets med en
dosishyppighed på 15 mg cefalexin pr. kg. kropsvægt to gange daglig.
ADMINISTRATION TO GANGE DAGLIG
Kropsvægt
Dosis mg
Cefabactin Vet. 50 mg
Cefabactin Vet. 250 mg
Cefabactin Vet. 500 mg
Cefabactin Vet. 1000 mg
>0,5 kg – 0,8 kg
12,5
-
-
-
>0,8 kg – 1,6 kg
25
-
-
-
>1,6 kg – 2,5 kg
37,5
-
-
-
>2,5 kg – 3,3 kg
50
-
-
-
>3,3 kg – 5 kg
75
-
-
-
>5 kg – 6,6 kg
100
-
-
-
>6,6 kg – 8 kg
125
-
-
>8 kg – 10 kg
150
-
-
-
>10 kg – 12,5 kg
188
-
-
-
>12,5 kg – 16,6 kg
250
-
-
>16,6 kg – 20 kg
313
>20 kg – 25 kg
375
-
-
-
>25 kg – 29 kg
438
-
-
-
>29 kg – 33 kg
500
-
>33 kg – 41 kg
625
-
-
-
>41 kg – 50 kg
750
-
-
>50 kg – 58 kg
875
-
-
-
>58 kg – 66 kg
1000
-
-
>66 kg – 83 kg
1250
-
-
-
= ¼ tablet = ½ tablet = ¾ tablet = 1 tablet
Tabletten kan deles i 2 eller 4 lige store dele for at sikre præcis dosering. Placér tabletten på
en flad overflade med delekærven opad.
Halve: Tryk ned med tommelfingrene på begge sider af tabletten.
Kvarte: Tryk ned med tommelfingeren midt på tabletten.
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
Hunde:
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr):
Overfølsomhedsreaktiona
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):
Opkastningb, Diarréb, Sløvhed
a Behandlingen skal afbrydes.
b I tilfælde af gentagen opkastning og/eller diarré skal behandlingen afbrydes, og man skal
søge hjælp hos den behandlende dyrlæge.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente
myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante
kontaktoplysninger.