578620
Administreres oralt en gang om dagen direkte i munden sammen med foder.
Startdosis ved behandling er ca. 2 mg/kg. Dosistitrer i forhold til den individuelle respons som lægges
fast gennem monitorering (se nedenfor). Hvis det er nødvendigt at øge dosis, trappes den daglige dosis
langsomt op.
Hvis symptomerne ikke er tilfredsstillende kontrolleret gennem en hel 24-timers periode mellem to
doseringer, kan man i sidste ende overveje at forøge dosis med op til 50% og dele den fulde dagsdosis
op på to daglige doser morgen og aften.
Hos enkelte dyr kan det være nødvendigt med doser, der ligger væsentligt over 10 mg pr. kg.
legemsvægt pr. dag. I disse tilfælde bør overvågningen af dyret intensiveres.
Dosen kan beregnes som følger:
Daglig dosis �[mg]
kg [�x legemsvægt �kg�]
𝑀æ𝑛𝑔𝑑𝑒 �𝑚𝑙��
50 �[mg]
ml [�]
Til volumener under 0,1 ml anvendes et andet lægemiddel.
Overvågning:
Inden behandlingen påbegyndes, bør der foretages biokemiske analyser (bl.a. for elektrolytter) samt en
ACTH-stimuleringstest. Disse analyser bør gentages henholdsvis 10 dage, 4 uger, 12 uger og derefter
hver 3. måned efter den første diagnose er stillet og efter hver justering af dosis. For at sikre en korrekt
fortolkning af resultaterne er det meget vigtigt, at ACTH-stimulationstesten bliver foretaget 4-6 timer
efter medicinen er givet. Dosering om morgenen er at foretrække, da dette vil give din dyrlæge
mulighed for at udføre overvågningstests 4-6 timer efter administration af dosis. På hvert af de
ovennævnte tidspunkter bør der også foretages en klinisk vurdering af sygdommens forløb.
I tilfælde af, at der ikke sker en reaktion på ACTH-stimulationstesten under overvågningen, må
behandlingen stoppes i 7 dage og herefter påbegyndes igen med en lavere dosis. Gentag ACTHstimulationstesten efter yderligere 14 dage. Hvis der stadig ikke forekommer reaktion på
stimuleringen, må behandlingen stoppes, indtil de kliniske tegn på hyperadrenocorticisme vender
tilbage. En måned efter genoptagelsen af behandlingen gentages ACTH-stimulationstesten.
Omrystes grundigt inden brug.
Hunde:
| Ikke almindelig |
Lethargi2, anoreksi2, opkastning2, diarré2 |
| (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): |
|
| --- |
--- |
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
hypoadrenokorticisme, øget spytafsondring. Oppustethed, ataksi, muskelrystelser, hudgener, nyreinsufficiens3 og artritis3 |
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
S vaghed2, adrenal nekroes1 og pludselig død |
| Ukendt hyppighed (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): |
Akut addisonisk krise (kollaps) |
1 Kan medføre hypoadrenokorisme.
2 Disse symptomer, der skyldes iatrogen hypoadrenokorticisme, kan forekomme, navnlig hvis hunden
ikke er blevet overvåget tilstrækkelig (se pkt. 3.9). Symptomerne er som oftest reversible og fortager
sig inden for en varierende tidsperiode efter ophørt behandling.
Lethargi, opkastning, diarré og anoreksi er observeret hos hunde behandlet med trilostan, uden at
hypoadrenocorticisme kunne påvises.
3 Kan afsløres ved behandling med produktet.
Da det endogene kortikosteriodniveau reduceres, kan behandlingen også afsløre eventuel artritis.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente
myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante
kontaktoplysninger.
