541358
Thiacare Vet. 10 mg/ml
30 ml Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Hobbydyr
Kat

Indikationer

Til stabilisering af hyperthyreoidisme hos katte forud for kirurgisk thyroidektomi.


Til langtidsbehandling af hyperthyreoidisme hos katte.

Dosering

Til oral anvendelse. Veterinærlægemidlet skal administreres direkte i kattens mund. Må ikke administreres i foder, da veterinærlægemidlets virkning ved administration på denne måde ikke er fastlagt.

Den anbefalede startdosis til stabilisering af hyperthyreoidisme hos katte inden kirurgisk thyreoidektomi og til langtidsbehandling af hyperthyreoidisme hos katte er 5 mg thiamazol (0,5 ml af veterinærlægemidlet) dagligt. Den samlede daglige dosis skal deles i to og administreres morgen og aften. Det samme doserings- og fodringsskema skal bruges dagligt for at forbedre stabiliseringen af den hyperthyreoide patient.

Hæmatologi, biokemi og total T4 i serum skal kontrolleres, inden behandlingen starter og efter 3 uger, 6 uger, 10 uger og 20 uger og derefter hver 3. måned. Dosen bør titreres til en virkning ved hvert af de anbefalede kontrolintervaller i henhold til den totale T4 og den kliniske respons på behandlingen. Justeringer af standarddosis bør ske i intervaller på 2,5 mg thiamazol (0,25 ml af veterinærlægemidlet), og målet skal være at opnå den lavest mulige dosis. Hos katte med behov for særligt små dosisjusteringer, kan der benyttes intervaller på 1,25 mg thiamazol (0,125 ml af veterinærlægemidlet). Hvis koncentrationen af total T4 falder til under den nedre ende af referenceintervallet, bør det overvejes at reducere den daglige dosering og/eller doseringshyppigheden. Dette gælder især, hvis


katten udviser kliniske tegn på iatrogen hypothyreoidisme (f.eks. letargi, manglende appetit, vægtstigning og/eller dermatologiske tegn såsom alopeci og tør hud).

Ved behov for mere end 10 mg thiamazol dagligt skal dyret monitoreres særligt omhyggeligt. Den administrerede dosis bør ikke overstige 20 mg dagligt.

Ved langtidsbehandling af hyperthyreoidisme skal dyret behandles hele livet.

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

Bivirkinger

Katte: Der er indberettet bivirkninger efter langtidsbehandling af hyperthyreoidisme. Tegnene kan i mange tilfælde være milde og forbigående og ikke give årsag til seponering af behandlingen. De mere alvorlige virkninger er overvejende reversible, når medicineringen ophører.

Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr) Opkastning1, Manglende appetit1, Anoreksi1, Letargi1, Pruritus1,2, Ekskoriationer1,2, Blødning1,3,4, Icterus1,4, Hepatopati1 Eosinofili1, Lymfocytose1, Neutropeni1, Lymfopeni1, Mild leukopeni1, Agranulocytose1, Thrombocytopeni1, Hæmolytisk anæmi1
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr) Antinukleare antistoffer i serum Anæmi
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger) Lymfoadenopati5

Disse bivirkninger går over inden for 7-45 dage efter ophør af behandlingen.


2 Alvorlige på hoved og hals. 3 Tegn på blødende diatese. 4 I forbindelse med hepatopati. 5 Behandlingen skal straks seponeres, og der bør overvejes alternativ behandling efter en passende rekonvalescensperiode.

Efter længerevarende behandling med thiamazol hos gnavere er der blevet påvist øget risiko for neoplasi i skjoldbruskkirtlen, men der foreligger ingen evidens for dette hos katte.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

541358 Thiacare Vet.

Aktivstof: Thiamazol
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: B
Receptpligtigt, flere udleveringer
Ørestads Boulevard 73
2300 København S
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Information på denne side er leveret af Phlink ApS via pharmo.dk.