531943
Heste
Analgesi
Til kortvarig smertelindring ved f.eks. kolik stammende fra mave-tarmsystemet.
Sedation og præ-anæstesi
Kombineret med en α2-adrenoceptor-agonist (detomidin, romifidin, xylazin):
Til terapeutiske og diagnostiske procedurer som f.eks. mindre, stående operationer og sedation
af svært behandlelige patienter.
Hunde, katte
Analgesi
Til lindring af moderat visceral smerte som f.eks. præ- og postoperativ smerte og
posttraumatisk smerte.
Sedation
Kombineret med α2-adrenoceptor-agonist (medetomidin).
Præ-anæstesi
Som del af anæstesibehandling (medetomidin, ketamin).
Til intravenøs (i.v.), intramuskulær (i.m.) eller subkutan (s.c.) anvendelse.
Heste: Intravenøs
Hunde: Intravenøs, subkutan eller intramuskulær
Katte: Intravenøs eller subkutan
For at sikre en korrekt dosering bør kropsvægten bestemmes så præcist som muligt.
Heste
Til analgesi
Monoterapi:
0,1 mg/kg (1 ml/100 kg legemsvægt) i.v.
Til Sedation og præ-anæstesi
I kombination med detomidin:
Detomidin: 0,012 mg/kg i.v., indenfor 5 minutter efterfulgt af
Butorphanol: 0,025 mg/kg (0,25 ml/100 kg legemsvægt) i.v.
I kombination med romifidin:
Romifidin: 0,05 mg/kg i.v. indenfor 5 minutter efterfulgt af
Butorphanol: 0,02 mg/kg (0,2 ml/100 kg legemsvægt) i.v.
I kombination med xylazin:
Xylazin: 0,5 mg/kg i.v., indenfor 3 - 5 minutter efterfulgt af
Butorphanol: 0,05 – 0,1 mg/kg (0,5 – 1 ml/100 kg legemsvægt) i.v.
Hunde
Til analgesi
Monoterapi:
0,1 – 0,4 mg/kg (0,01 – 0,04 ml/kg legemsvægt) langsomt i.v. (lavt til middel dosisområde),
i.m., s.c.
Ved post-operativ analgesi bør butorphanol administreres 15 minutter før anæstesiens ophør
for at opnå tilstrækkelig analgetisk effekt i opvågningsfasen.
Til sedation
I kombination med medetomidin:
Butorphanol: 0,1 mg/kg (0,01 ml/kg legemsvægt) i.v., i.m.
Medetomidin: 0,01 mg/kg i.v., i.m.
Til præ-anæstesi:
I kombination med medetomidin og ketamin:
Butorphanol: 0,1 mg/kg (0,01 ml/kg legemsvægt) i.m.
Medetomidin: 0,025 mg/kg i.m. efter 15 minutter efterfulgt af
Ketamin: 5 mg/kg i.m.
Det er kun muligt at bruge atipamezol 0,1 mg/kg legemsvægt til antagonisering af
medetomidin når ketaminens effekt er ophørt.
Katte
Til analgesi
Monoterapi:
15 minutter inden opvågning
Enten: 0,4 mg/kg (0,04 ml/kg legemsvægt) s.c.
Eller: 0,1 mg/kg (0,01 ml/kg legemsvægt) i.v.
Til sedation
I kombination med medetomidin:
Butorphanol: 0,4 mg/kg (0,04 ml/kg legemsvægt) s.c.
Medetomidin: 0,05 mg/kg s.c.
Ved oprensning af sår anbefales behandling med et lokalanæstetikum i tillæg.
Antagonisering af medetomidin er muligt med atipamezol 0,125 mg/kg legemsvægt.
Præ-anæstesi
I kombination med medetomidin og ketamin:
Butorphanol: 0,1 mg/kg (0,01 ml/kg legemsvægt) i.v.
Medetomidin: 0,04 mg/kg i.v.
Ketamin: 1,5 mg/kg i.v.
Det er kun muligt at bruge atipamezol 0,1 mg/kg legemsvægt til antagonisering af
medetomidin når ketaminens effekt er ophørt.
Butorphanol er beregnet til situationer, hvor analgesi af kort (heste og hunde) og kort til middel
(katte) varighed ønskes. Dosis kan gentages som nødvendigt. Behov for og intervallet mellem
gentagen behandling baseres på klinisk respons. For yderligere information om varigheden af
analgetisk effekt, se pkt. 4.2.
Hurtig intravenøs administration bør undgås.
Proppen må ikke punkteres mere end 25 gange.
Heste:
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Ataksi1, sedation2 |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): |
Ufrivillige bevægelser3 Hypomotilitet i mave-tarmkanalen4 Respiratorisk depression5 Kardiel depression |
1 Varende i ca. 3 til 15 minutter.
2 Mild.
3 Løbende bevægelser.
4 Mild og forbigående. Enhver reduktion af gastrointestinal motilitet forårsaget af behandling
med butorphanol kan blive forstærket ved samtidig brug af α2-agonister.
5 Respiratorisk depression forårsaget af behandling med α2-agonister kan blive forstærket ved
samtidig brug af butorphanol, især hvis den respiratoriske funktion i forvejen er nedsat.
Hunde:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Ataksi Anoreksi Diarré |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): |
Respiratorisk depression Kardiel depression Smerte ved injektionssted1 Hypomotilitet i mave-tarmkanalen |
1I forbindelse med intramuskulær administration
Katte:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Ataksi Anoreksi Diarré |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): |
Respiratorisk depression Kardiel depression Smerte ved injektionssted1 Hypomotilitet i mave-tarmkanalen Ophidselse, angst Sedation, mydriasis, desorientering Dysphori |
1I forbindelse med intramuskulær administration
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente
myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også afsnit 16 i indlægssedlen for de
relevante kontaktoplysninger.
