Behandling af pruritus i forbindelse med allergisk dermatitis hos hunde.
Behandling af kliniske manifestationer på atopisk dermatitis hos hunde.
Dosering
Oral anvendelse.
Den anbefalede, initiale dosis er 0,4 - 0,6 mg oclacitinib/kg kropsvægt, administreret oralt, to gange
dagligt i op til 14 dage.
Ved vedligeholdelsesbehandling bør den samme dosis (0,4 - 0,6 mg/kg kropsvægt) kun administreres
én gang dagligt. Nødvendigheden af langtidsbehandling bør baseres på individuel vurdering af fordele
og risici.
Tabletterne kan administreres med eller uden foder.
Doseringstabellen nedenfor viser det antal tabletter, der er behov for. Tabletterne kan deles langs med
delekærven.
Hundens kropsvægt (kg)
Styrke og antal tabletter, der skal administreres:
Apoquel 3,6 mg tabletter
Apoquel 5,4 mg tabletter
Apoquel 16 mg tabletter
3,0–4,4
½
4,5–5,9
½
6,0–8,9
1
9,0–13,4
1
13,5–19,9
½
20,0–26,9
2
27,0–39,9
1
40,0–54,9
1½
55,0–80,0
2
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
Hunde:
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr):
pyoderma, hudknuder, papilloma
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr):
letargi, lipom, polydipsi, øget appetit kvalme, opkastning, diarré, anorexi histiocytom, svampeinfektioner i huden, pododermatitis betændelse i øre lymfadenopati cystitis aggression
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):
anæmi, lymfom, konvulsion
Behandlingsrelaterede, klinisk patologiske ændringer var begrænset til stigning i gennemsnitlig
serumcholesterol og et fald i gennemsnitlig leukocyttal, alle middelværdier forblev dog inden for det
laboratoriske referenceområde. Faldet i gennemsnitlig leukocyttal, der blev observeret hos oclacitinibbehandlede hunde, var ikke progressivt og påvirkede tælling af alle hvide blodlegemer (neutrofil-,
eosinofil- og monocyttal) undtagen lymfocyttal. Ingen af disse klinisk patologiske ændringer var
klinisk signifikante.
For følsomhed over for infektioner og neoplastiske tilstande, se pkt. 3.5 ”Særlige forholdsregler
vedrørende brugen”.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale
indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.