Indikationer
for hver dyreart, som lægemidlet er beregnet til
Heste: Moderate til stærke smerter, fx koliksmerter. Som et sedativ i kombination med detomidin i forbindelse med kirurgiske indgreb og diagnostiske undersøgelser.
Hunde: Moderate til stærke smerter og sedation efter forskellige kirurgiske indgreb så som ortopædiske indgreb og bløddelskirurgi. Brugt som et præ-anæstetikum vil det kunne reducere den nødvendige mængde af natriumthiamylal og dermed reducere risikoen for respirationsdepression.
Dosering
Heste: Kun til intravenøs anvendelse. Smertelindring: 1 ml (10 mg) i.v. pr. 100 kg hest. Kan gentages om nødvendigt.
Sedation i kombination med detomidin: En dosering af detomidin på ca. 0,012 mg/kg gives i.v. efterfulgt indenfor 5 minutter af ca. 0,025 mg/kg Torbugesic i.v.
Hunde: Smertelindring og sedation: 0,2-0,3 ml/10 kg administreres intravenøst (langsom indgivelse), intramuskulært eller subkutant. Bør gives før afslutning af anæstesien. For opnåelse af analgesi i opvågningsfasen kan dosis gentages efter behov.
Hvis veterinærlægemidlet anvendes som et præ-anæstetikum bør dosis reduceres til 0,1-0,2 ml/10 kg indgivet 15 minutter før anæstesimidler.
Dosis skal reduceres med 25-50 % til hunde med MDR1 mutation.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt.
Tilbageholdelsestid
Heste: Slagtning: 0 dage Mælk: 0 dage
Bivirkinger
Hest:
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): | Ataksi1,2 |
|---|---|
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Smerte ved injektionsstedet3 Excitation4 Hypomotilitet i mave-tarm-kanalen5 Kardiel depression6 Respiratorisk depression6 |
1 Let ataksi, der kan vare i 3-10 minutter.
2 Ved kombination med detomidin kan der forekomme let til alvorlig ataksi, men kliniske studier har vist, at det ikke er sandsynligt at heste kollapser. Der skal tages normale forsigtighedsregler for at undgå selvskadende adfærd. 3 Efter intramuskulær injektion. 4 Excitatoriske, lokomotoriske virkninger (pacing). 5 Transittiden i mave-tarm-kanalen reduceres ikke. Disse bivirkninger er dosisrelaterede og generelt lette og forbigående. 6 Ved anvendelse i kombination med alfa2-adrenoceptoragonister. Resultatet kan i sjældne tilfælde være fatalt.
Hund:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr): | Diarré Ataksi1 Anoreksi |
|---|---|
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Smerte ved injektionsstedet2 Kardiel depression3,4 (f.eks. Bradykardi4) Respiratorisk depression4 (Nedsat respira tionsfrekvens4) Hypomotilitet i mave-tarm-kanalen |
1 Forbigående. 2 Efter intramuskulær injektion. 3 F.eks. fald i diastolisk blodtryk. 4 Depressionsgraden er dosisafhængig.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Indikationer
Kontraindikationer
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Må ikke anvendes til dyr med alvorlig lever- eller nyredysfunktion. Anvendelse af butorphanol er kontraindiceret ved hjerneskader eller organiske hjernelæsioner og til dyr med obstruktive lungesygdomme, hjertedysfunktion eller spastiske tilstande. Hest: Kombination af butorphanol/detomidinhydrochlorid bør ikke anvendes til heste med allerede eksisterende hjerterytmeforstyrrelser eller bradykardi. Kombinationen vil medføre en reduktion i gastrointestinal motilitet og bør som følge heraf ikke anvendes i tilfælde af kolik forbundet med forstoppelse. Kombinationen Torbugesic Vet. og detomidinhydrochlorid er kontraindiceret til anvendelse hos heste med emfysem på grund af risikoen for depressiv virkning på det respiratoriske system.
