522317
Til oral anvendelse.
Skal indgives enten opblandet i foder eller direkte i munden.
Omrystes godt før brug.
Indledende behandling er en enkeltdosis på 0,2 mg meloxicam/kg legemsvægt den første dag.
Behandlingen skal fortsættes én gang dagligt ved oral administration (24-timers intervaller) af en
vedligeholdelsesdosis på 0,1 mg meloxicam/kg legemsvægt.
Ved længerevarende behandling, når klinisk respons er observeret (efter ≥ 4 dage), kan dosis af
Meloxoral tilpasses til den laveste, effektive, individuelle dosis, idet der tages hensyn til, at graden af
smerte og inflammation, som er forbundet med kroniske lidelser i bevægeapparatet, kan variere over
tid.
Der bør udvises særlig forsigtighed i forbindelse med doseringsnøjagtigheden.
Suspensionen kan gives ved hjælp af den vedlagte doseringssprøjte.
Sprøjten passer til flaskens dråbeanordning og er forsynet med en kg-legemsvægt skala, som svarer til
vedligeholdelsesdosen. Den første dag gives der således som indledning til behandlingen dobbelt
vedligeholdelsesvolumen.
Et klinisk respons ses normalt inden for 3–4 dage. Behandlingen bør afbrydes senest efter 10 dage,
hvis der ikke ses klinisk bedring.
Undgå kontaminering under anvendelse.
Hunde:
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
Appetitløshed1, Apati1 Opkastning1, Diarré1, Blod i afføringen1,2, Hæmoragisk diarré1, Hæmatemese1, Mavesår1, Sår i tyndtarmen1, Sår i tyktarmen1 Nyresvigt1 Forhøjede leverenzymer1 |
|
|
1 Disse bivirkninger ses sædvanligvis inden for den første behandlingsuge og er i de fleste tilfælde
forbigående og forsvinder ved behandlingsophør. I meget sjældne tilfælde kan de dog være alvorlige
eller dødelige. Hvis der opstår bivirkninger, skal behandlingen seponeres, og der skal søges rådgivning
fra en dyrlæge.
2 okkult
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale
indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.