512499
Til intravenøs anvendelse.
Til intraperitoneal anvendelse.
Til intrakardial anvendelse.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
Veterinærlægemidlet administreres fortrinsvis via en enkelt hurtig intravenøs injektion. Hos
større dyr anbefales brugen af et tidligere indsat intravenøst kateter.
Ved administration af lægemidlet ad
andre veje end den intravenøse skal dyret
være dybt sederet eller bevidstløst og
ikke vise nogen reaktion på
smertestimuli, med undtagelse af
intraperitoneal administration til rotter og
mus. Intrakardial injektion er kun
acceptabel efter forudgående dyb
sedation eller anæstesi.
Anvendelse af pentobarbital
intraperitonealt hos ikke-sederede
rotter og mus er kun acceptabelt, når
der er truffet foranstaltninger for at
undgå fejlinjektion, inklusive
anvendelse af korrekte
kanylestørrelser (f.eks. 26 G til mus).
For den intraperitoneale eller intracoelomiske administrationsvej anbefales højere doser, når
det er muligt.
Hvis der ikke opstår hjertestop efter 2
minutter, skal en anden dosis gives,
fortrinsvist via hurtig intravenøs
injektion, eller hvis det er relevant, via
intrakardial injektion.
Da glasset ikke må punkteres over 20 gange, skal brugeren vælge den mest hensigtsmæssige
størrelse ampul.
Følgende tabel indeholder doseringsoplysninger for hver enkelt dyreart:
| Dyreart |
Administrationsvej |
Dosis |
| Kvæg, hest, svin, ged, får, kat, hund |
Intravenøs |
Den anbefalede dosis er 100 mg/kg legemsvægt (svarende til 0,25 ml/kg). |
| Mus |
Intravenøs Intraperitoneal Intrakardial |
Minimumsdosen er 250 mg/kg legemsvægt (svarende til 0,625 ml/kg), der kan anvendes op til 1600 mg/kg legemsvægt. |
| Rotter |
Intravenøs Intraperitoneal Intrakardial |
Minimumsdosen er 200 mg/kg legemsvægt (svarende til 0,5 ml/kg), der kan anvendes op til 800 mg/kg legemsvægt. |
| Kanin, hamster, marsvin |
Intravenøs Intraperitoneal Intrakardial |
Den anbefalede dosis er 200 mg/kg legemsvægt (svarende til 0,5 ml/kg). |
| Høns, due, and |
Intravenøs Intracoelomisk Intrakardial |
Den anbefalede dosis er 200 mg/kg legemsvægt (svarende til 0,5 ml/kg). |
| Små prydfugle |
Intracoelomisk |
Den anbefalede dosis er 1300 mg/kg (svarende til 3,25 ml/kg) |
| Slange |
(Intravenøs) Intracoelomisk Intrakardial |
Den anbefalede dosis er 200 mg/kg legemsvægt (svarende til 0,5 ml/kg). Intracoelomisk eller intrakardial administration bør være det første valg. |
| Skildpadde |
Intravenøs Intracoelomisk Intrakardial |
Minimumsdosen er 200 mg/kg legemsvægt (svarende til 0,5 ml/kg), for intracoelomisk administration kan der anvendes doser op til 1100 mg/kg legemsvægt. |
| Firben |
Intravenøs |
Minimumsdosen er 400 mg/kg |
Intracoelomisk legemsvægt (svarende til
Intrakardial 1 ml/kg), der kan anvendes doser
op til 800 mg/kg legemsvægt.
| Frø |
(Intravenøs) Intracoelomisk Intrakardial |
Minimumsdosen er 200 mg/kg legemsvægt (svarende til 0,5 ml/kg), der kan anvendes doser op til 1100 mg/kg legemsvægt. Intracoelomisk eller intrakardial administration bør være det første valg. |
|
|
|
Ikke relevant.
Der skal træffes nødvendige foranstaltninger til at sikre, at aflivede dyr og spiselige produkter
fra dyr, som er blevet injiceret med dette veterinærlægemiddel, ikke indgår i fødekæden og
ikke spises af mennesker. Under ingen omstændigheder må andre dyr spise (dele) af det
aflivede dyr, da de derved kan udsættes for en dødelig dosis pentobarbital.
Alle dyrearter:
| Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Lyde Muskeltrækninger |
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Ophidselse Ufrivillige bevægelser (ben) Ufrivillig defækation Ufrivillig vandladning |
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
Kramper Hikke Opkastning Agonal vejrtrækning (gispen)1 |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) |
Umiddelbar smerte ved injektion2 |
1 Et eller flere gispende åndedræt efter hjertestop.
2 Barbiturater kan virke irriterende, hvis de administreres ad andre veje end intravenøs
administration.
Kvæg:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Agonal vejrtrækning (gispen)1 |
|
|
1 Oftest på grund af for lav dosering.
Fugle:
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Tonisk muskelsammentrækning Fjerrejsning |
|
|
Indberetning af bivirkninger er vigtigt,
da det muliggør løbende
sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel.
Indberetningerne sendes, helst via en
dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller dennes
lokale repræsentant eller til den
nationale kompetente myndighed via
det nationale indberetningssystem. Se
indlægssedlen for de relevante
kontaktoplysninger.