503143
Til anvendelse i drikkevand/mælk.
Kvæg (præ-drøvtyggende):
Til anvendelse i mælk/mælkeerstatning
17.500 – 35.000 IE paromomycin pr. kg legemsvægt/dag (svarende til 2,5-5 g
veterinærlægemiddel/10 kg legemsvægt/dag).
Behandlingsvarighed: 3-5 dage.
Svin:
Til anvendelse i drikkevand.
17.500 – 28.000 IE paromomycin pr. kg legemsvægt/dag (svarende til 2,5-4 g
veterinærlægemiddel/10 kg legemsvægt/dag).
Behandlingsvarighed: 3-5 dage.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
Det anbefales at anvende passende kalibreret måleudstyr.
Baseret på den anbefalede dosis, antallet af dyr, der skal behandles, samt disses legemsvægt
bør den nøjagtige daglige koncentration af veterinærlægemidlet beregnes efter følgende
formel:
Gennemsnitlig
mg
legemsvægt (kg) på
veterinærlægemiddel x
det dyr, der skal = .... mg veterinærlægemiddel pr. liter
/ kg legemsvægt / dag
behandles drikkevand/mælk/mælkeerstatning
Gennemsnitlig daglig indtagelse af
vand/mælk/mælkeerstatning (l) pr. dyr
Indtagelsen af medicineret vand/mælk/mælkeerstatning afhænger af flere faktorer herunder
dyrenes kliniske tilstand og lokale betingelser såsom temperatur og fugtighed. For at opnå den
korrekte dosering, bør indtag af vand/mælk/mælkeerstatning overvåges, og det kan være
nødvendigt at justere koncentrationen af paromomycin i overensstemmelse hermed.
Medicineret drikkevand/mælk/mælkeerstatning og evt. opløsninger på lager bør tilberedes
frisk. Al resterende medicineret væske bør fjernes efter 6 timer (for mælk/mælkeerstatning)
eller 24 timer (for vand).
Kommercielt tilgængelige doseringspumper kan anvendes til administration af
veterinærlægemidlet. Veterinærlægemidlets opløselighed er testet ved en
maksimalkoncentration på 95 g/l.
Kvæg ( præ-drøvtyggende ), svin:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Løs afføring |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) |
Nefropati1 Indre ørelidelse1 |
1 Aminoglykosid-antibiotika, såsom paromomycin, kan forårsage nefro- og ototoksicitet.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale
indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.