Indikationer
Katte: postoperativ analgesi. Hunde: postoperativ analgesi, potensering af den sederende virkning af centralt virkende stoffer. Heste: postoperativ analgesi, i kombination med sedering, potensering af den sederende virkning af centralt virkende stoffer.
Dosering
| Dyreart og indgivelsesvej | Postoperativ analgesi | Potensering af sederende virkning |
|---|---|---|
| Hund Intramuskulær eller intravenøs anvendelse | 10 – 20 μg/kg* (0,3 – 0,6 ml veterinærlægemiddel pr. 10 kg), der om nødvendigt gentages efter 3-4 timer med 10 μg/kg eller efter 5 – 6 timer med doser på 20 μg/kg | 10 – 20 μg/kg (0,3 – 0,6 ml veterinærlægemiddel pr. 10 kg) |
| Kat Intramuskulær eller intravenøs anvendelse | 10 – 20 μg/kg (0,3 – 0,6 ml veterinærlægemiddel pr. 10 kg), der om nødvendigt gentages én gang efter 1 – 2 timer | -- |
| Heste Intravenøs anvendelse | 10 μg/kg (3,3 ml veterinærlægemiddel pr. 100 kg) 5 minutter efter indgivelse af et intravenøst sedativum. Dosis kan om nødvendigt gentages én gang efter mindst 1 – 2 timer, i kombination med intravenøs sedering. | 5 μg/kg (1,7 ml veterinærlægemiddel pr. 100 kg) 5 minutter efter indgivelse af et intravenøst sedativum, der om nødvendigt gentages efter 10 minutter. |
- Doseringerne udtrykt i μg/kg i tabellen ovenfor henviser til buprenorphin (som hydrochlorid). Kg i tabellen henviser til kropsvægt.
Når buprenorphin anvendes til heste, skal der administreres et intravenøst sedativum inden for fem minutter før injektionen. Hos hunde indtræder den sederende virkning 15 minutter efter indgivelsen. Fuld smertestillende effekt indtræder først op til 30 minutter efter indgivelse. For at sikre analgesi under operationen og umiddelbart efter opvågningen, skal veterinærlægemidlet administreres præoperativt som en del af præmedicineringen. Ved indgivelse for at potensere sedering eller som en del af præmedicineringen, skal dosis af andre centralt virkende midler, såsom acepromazin eller medetomidin, reduceres. Reduktionen vil afhænge af hvor meget sedering er nødvendig, det enkelte dyr, typen af andre midler i præmedicineringen samt hvordan anæstesien skal induceres og opretholdes. Det kan også være muligt at reducere mængden af inhalationsanæstetika. Når dyr får opioider med sederende eller analgetiske egenskaber, kan de udvise variabelt respons. Derfor skal responset hos det enkelte dyr overvåges, og de efterfølgende doser skal justeres i henhold hertil. I nogle tilfælde kan det forekomme, at gentagne doser ikke
giver yderligere analgesi. I disse tilfælde bør det overvejes at anvende et egnet injicerbart NSAID. Der skal anvendes en sprøjte med passende gradueringer for at administrere en nøjagtig dosis. Lukningen må ikke gennembrydes over 100 gange (med en 21G- eller 23G-kanyle).
Tilbageholdelsestid
Må ikke anvendes til heste bestemt til menneskeføde.
Bivirkinger
Hunde:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): | Hypertension, takykardi |
|---|---|
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Hypersalivation Bradykardi Hypotermi Ophidselse Respirationsdepression a |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Dehydrering Miosis |
a Se også pkt. 3.5.
Katte:
| Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): | Mydriasis a Eufori (katten spinder for voldsomt, pacer og gnubber sig) a |
|---|---|
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Respirationsdepression b |
a Går normalt væk inden for 24 timer. b Se også pkt. 3.5.
Heste:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): | Kolik |
|---|---|
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Ophidselse a,d, rastløshed a,b Respirationsdepression c Ataksi d Hypomotilitet i fordøjelseskanalen |
a Når buprenorphin anvendes uden tidligere anvendelse af sedativa. b Spontan lokomotor-aktivitet. c Se også pkt. 3.5. d Når buprenorphine anvendes efter anvisningerne sammen med sederende eller beroligende midler, er ophidselse minimal, men ataksi kan til tider være markant.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Drægtighed, diegivning og laktation
Drægtighed Laboratorieundersøgelser af rotter har ikke afsløret teratogene virkninger. Disse studier har imidlertid vist post-implantationstab og tidlig fosterdød.
Da der ikke er udført studier af reproduktionstoksicitet hos måldyret, må præparatet kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af risk-benefitforholdet.
Lægemidlet må ikke anvendes præoperativt ved kejsersnit på grund af risikoen for respirationsdepression hos afkommet under fødslen og må kun anvendes med særlig forsigtighed postoperativt (se nedenfor).
Diegivning Studier hos diegivende rotter har vist, at koncentrationerne af uændret buprenorphin i mælken efter intramuskulær indgivelse af buprenorphin var lig med eller større end koncentrationen i plasma. Da det er sandsynligt, at buprenorphin vil blive udskilt i mælken hos andre arter, frarådes anvendelse under laktation. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af risk-benefit-forholdet.
Opbevaring
Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Holdbarhed
I salgspakning 2 år.
Efter første åbning af den indre emballage 28 dage.
Indikationer
Kontraindikationer
Bør ikke administreres intratekalt eller periduralt. Bør ikke anvendes præoperativt ved kejsersnit. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
