461433
Pimotab 1,25 mg
100 stk. (blister) tyggetabletter Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Hobbydyr
Hund

Indikationer

Behandling af hund med kongestiv hjerteinsufficiens som skyldes valvulær insufficiens (mitral og/eller tricuspidal tilbagestrømning) eller dilateret kardiomyopati (se også pkt. 3.9).

Dosering

Oral anvendelse.

Overskrid ikke den anbefalede dosering. For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt. Tabletterne indgives oralt i et dosisinterval på 0,2 mg til 0,6 mg pimobendan/kg legemsvægt/dag. Denne dosis bør fordeles på to daglige doseringer. Den anbefalede daglige dosis er 0,5 mg pimobendan per kg legemsvægt fordelt på to daglige doser (begge på 0,25 mg per kg legemsvægt). Hver dosis skal gives ca. 1 time før fodring.

Dette svarer til: En 1,25 mg tyggetablet om morgenen og en 1,25 mg tyggetablet om aftenen, ved en legemsvægt på 5 kg. En 2,5 mg tyggetablet om morgenen og en 2,5 mg tyggetablet om aftenen, ved en legemsvægt på 10 kg. En 5 mg tyggetablet om morgenen og en 5 mg tyggetablet om aftenen, ved en legemsvægt på 20 kg. En 10 mg tyggetablet om morgenen og en 10 mg tyggetablet om aftenen, ved en legemsvægt på 40 kg. En 15 mg tyggetablet om morgenen og en 15 mg tyggetablet om aftenen, ved en legemsvægt på 60 kg.

Tyggetabletten kan deles i 4 lige store dele for at sikre præcis dosering i henhold til kropsvægten. Læg tabletten på en flad overflade med delekærven opad og den konvekse (runde) side nedad. For at dele i 2 lige store dele: Tryk ned på hver side af tabletten med tommelfingrene. For at dele i 4 lige store dele: Tryk ned i midten af tabletten med en tommelfinger.


Veterinærlægemidlet kan også kombineres med diuretika, f.eks. furosemid.

I tilfælde af kongestiv hjerteinsufficiens anbefales livslang behandling. Vedligeholdelsesdosis skal justeres individuelt i henhold til sygdommens alvorlighed.

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

Bivirkinger

Hund:

Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): - Opkastning1, diarré2 - Anoreksi2, letargi2 - Øget hjertefrekvens1,3, øget mitral regurgitation4
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): - Petekkier på slimhinder5, subkutan blødning5

1 Denne virkning er dosisafhængig og kan undgås ved at reducere dosis. 2 Forbigående. 3 Forårsaget af en let positiv kronotrop virkning. 4 Observeret under kronisk pimobendan-behandling hos hunde med mitralklapsygdom. 5 Sammenhæng med pimobendan er ikke klart fastslået, tegnene forsvinder når

behandlingen afbrydes.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

Drægtighed, diegivning og laktation

Drægtighed: Laboratorieundersøgelser af rotter og kaniner har ikke afsløret teratogene virkninger eller føtal toksicitet. Imidlertid har disse undersøgelser vist tegn på maternel toksicitet og embryotoksiske virkninger ved høje doser. Sikkerheden af produktet er ikke blevet vurderet til drægtige tæver. Produktet skal kun bruges efter en benefit/risk vurdering foretaget af den ansvarlige dyrlæge.

Diegivning: Laboratorieundersøgelser af rotter har også vist, at pimobendan udskilles i mælken. Sikkerheden af produktet er ikke blevet vurderet hos diegivende tæver. Produktet skal kun bruges efter en benefit/risk vurdering udført af den ansvarlige dyrlæge.

Opbevaring

Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Holdbarhed

I salgspakning: 5 år Opbevaringstid for delte tabletter efter første åbning af den indre emballage: 3 dage.

461433 Pimotab

Aktivstof: Pimobendan
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: B
Receptpligtigt, flere udleveringer
Kongevejen 66
3480 Fredensborg
Relaterede pakninger:
  • 461433 Pimotab
    050957
    Pimotab 5 mg
    100 stk. (blister) tyggetabletter
  • 461433 Pimotab
    587232
    Pimotab 2,5 mg
    100 stk. (blister) tyggetabletter
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Information på denne side er leveret af Phlink ApS via pharmo.dk.