Til de følgende indikationer, der kræver langtidsbehandling. Hund: Til behandling af hud- og bindevævsinfektioner inkl. pyodermi, sår og abscesser forårsaget af Staphylococcus intermedius, beta-haemolytiske streptococcer, Escherichia coli og/eller Pasteurella multocida. Til behandling af urinvejsinfektioner forårsaget af Escherichia coli og Proteus spp. Til adjunktiv behandling ved mekanisk eller operativ periodontal behandling af alvorlige infektioner i tandkødet og i det parodontale væv forårsaget af Porphyromonas spp. og Prevotella spp. Kat: Til behandling af abscesser og sår i hud og bindevæv forårsaget af Pasteurella multocida, Fusobacterium spp., Bacteroides spp., Prevotella oralis, beta-haemolytiske streptococcer og /eller Staphylococcus intermedius.Til behandling af urinvejsinfektioner forårsaget af Escherichia coli.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for cephalosporiner eller penicillin. Bør ikke anvendes til små gnavere og kaniner. Grundet manglende undersøgelser bør Convenia ikke anvendes til hunde og katte yngre end 8 uger.