Til stabilisering af hyperthyreoidisme før kirurgisk thyreoidektomi. Til langtidsbehandling af hyperthyreoidisme.

Oral anvendelse. Til stabilisering af hyperthyreoidisme hos katte før kirurgisk thyreoidektomi og til langtidsbehandling af hyperthyreoidisme hos katte er den anbefalede startdosis 5 mg pr. dag (1 ml af veterinærlægemidlet). Hvis muligt, bør den samlede daglige dosis deles i to lige store doser og indgives morgen og aften. Hvis der af hensyn til compliance foretrækkes én daglig dosis, kan det accepteres, men to gange daglig dosis kan være mere effektiv på kort sigt. For at kunne indgive dosis nøjagtigt skal sprøjten i pakken anvendes. Sprøjten passer til glasset og er inddelt i trin på 0,25 mg op til 5 mg. Træk den ønskede dosis op i sprøjten, og indgiv veterinærlægemidlet direkte i kattens mund. Hæmatologi, biokemi og serumtotal T4 bør vurderes før igangsætning af behandlingen og efter 3 uger, 6 uger, 10 uger, 20 uger og derefter hver 3. måned. Ved hvert af de anbefalede kontrolintervaller bør dosen titreres for effekt i overensstemmelse med den totale T4 og med klinisk respons på behandlingen. Dosisjusteringer bør ske i trin på 2,5 mg (0,5 ml af veterinærlægemidlet), og målet bør være at opnå den lavest mulige dosishastighed. Hos katte hvor der kræves ekstra små dosisjusteringer kan trin på 1,25 mg af thiamazol (0,25 ml af veterinærlægemidlet) kan anvendes. Hvis der er behov for mere end 10 mg pr. dag (2 ml af veterinærlægemidlet), skal dyrene overvåges særligt opmærksomt. Den administrerede dosis må ikke overstige 20 mg/dag (4 ml af veterinærlægemidlet). Ved langtidsbehandling af hyperthyreoidisme bør dyret behandles på livstid.

Ikke relevant.

Bivirkninger er blevet indberettet efter langtidskontrol af hyperthyreoidisme. I mange tilfælde kan bivirkningerne være milde og forbigående og ikke udgøre en grund til at stoppe behandlingen. De mere alvorlige bivirkninger er hovedsageligt reversible, når medicineringen ophører, og i sådanne tilfælde bør behandling stoppes med det samme og alternative behandlinger overvejes efter en passende bedringsperiode.

1 Disse bivirkninger forsvinder inden for 7-45 dage efter ophør med thiamazolbehandling. 2 I svær grad på hoved og hals. 3 Tegn på en blødende diatese. 4 Forbundet med hepatopati. 5 Immunologisk bivirkning. 6 Opstår usædvanligt som en hæmatologisk abnormitet og sjældent som en immunologisk bivirkning.

Efter længerevarende behandling med thiamazol hos gnavere er der blevet påvist øget risiko for neoplasi i skjoldbruskkirtlen, men der foreligger ikke nogen tegn herpå hos katte.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også sidste afsnit i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.