Indikationer
Til infusionsbehandling af heste, kvæg, får, geder, svin, hunde og katte:
-
til delvis eller hel dækning af kulhydratbehov
-
ved akut hypoglykæmi,
Til infusionsbehandling af kvæg, får og geder:
- ved metaboliske syndromer med samtidig hypoglykæmi (ketose).
Dosering
Intravenøs anvendelse.
Indgiv langsomt ved intravenøs infusion, ikke med en infusionshastighed på over 0,5 ml/kg legemsvægt/t. Dosis bør bestemmes ud fra dyrets legemsvægt og den ønskede energiforsyning og opdeles i flere infusioner pr. dag.
Dosering: Kvæg og heste: 200 – 400 g glucose (svarende til 500 – 1000 ml veterinærlægemiddel/dyr) hver 24. time.
Får, geder og svin: 50 – 100 g glucose (svarende til 125 – 250 ml veterinærlægemiddel/dyr) hver 24. time. Hypoglykæmi hos smågrise: 0,75 g glucose (svarende til 1,87 ml veterinærlægemiddel/dyr) hver 4. - 6. time.
Hunde og katte: 5 – 25 g glucose (svarende til 12,5 – 62,5 ml veterinærlægemiddel/dyr) hver 24. time.
Oplysninger om korrekt administration: - Må ikke indgives subkutant. - Væsker til intravenøs anvendelse skal varmes op til legemstemperatur inden indgivelse. - Aseptiske forhold skal opretholdes under indgivelse. - Kun til éngangsbrug. - Må kun anvendes, hvis opløsningen er klar og fri for synlige partikler, og beholderen er ubeskadiget.
Tilbageholdelsestid
Kvæg, får, ged og hest: Slagtning: 0 dage Mælk: 0 timer
Svin: Slagtning: 0 dage
Bivirkinger
Heste, kvæg, får, geder, svin, hunde og katte
| Ubestemt frekvens (Kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende | Hypervolæmi Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypophosphatæmi), |
|---|---|
data): Hyperglykæmi Glucosuri
Thrombophlebitis på injektionsstedet[ 1, 2]
1 I tilfælde af hurtig intravenøs administration af hypertoniske (30% til 50%) opløsninger
i nødstilfælde.
2 Utilstrækkelig infusionsteknik kan forårsage ekstravasation, infektion på
injektionsstedet, lokal smerte, veneirritation eller phlebitis, der kan udstråle fra injektionsstedet, eller endog trombose. Hvis der opstår bivirkninger, skal infusionen straks stoppes.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også sidste afsnit i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
