Til heste, kvæg, svin, hunde og katte: Til behandling af inflammatoriske eller allergiske tilstande.

Til kvæg: Behandling af primær ketose (acetonæmi). Fødselsinduktion.

Til heste: Behandling af arthritis, bursitis eller tenosynovitis.

Hest: Intravenøs, intramuskulær, intraartikulær, intrabursal eller lokal anvendelse. Kvæg, svin, hunde og katte: Intramuskulær anvendelse.

Til behandling af inflammatoriske eller allergiske tilstande anbefales følgende gennemsnitlige doser. Den faktisk anvendte dosis skal dog bestemmes ud fra symptomernes alvorlighed, og hvor længe de har eksisteret.

Dyrearter Dosis Hest, kvæg, svin 0,06 mg/kg legemsvægt svarende til 1,5 ml/50 kg Hunde, katte 0,1 mg/kg legemsvægt svarende til 0,5 ml/10 kg

Til behandling af primær ketose hos kvæg (acetonæmi) 0,02 til 0,04 mg/kg legemsvægt svarende til 5-10 ml pr. ko givet som intramuskulær injektion anbefales under hensyntagen til koens størrelse og symptomernes varighed. Man skal være omhyggelig med at undgå overdosering i tilfælde af racer fra Kanaløerne. Der vil være behov for større doser, hvis symptomerne har eksisteret i et stykke tid eller i tilfælde af behandling af dyr med tilbagefald.

Til fødselsinduktion 0,04 mg/kg legemsvægt svarende til 10 ml pr. ko som en enkelt intramuskulær injektion efter drægtighedsdag 270. Fødslen vil normal gå i gang inden for 48-72 timer.

Til behandling af arthritis, bursitis eller tenosynovitis med en enkelt intraartikulær, intrabursal eller lokal injektion hos heste. Dosis: 1-5 ml Denne mængdeangivelse er ikke specifik, og angives alene som en vejledning. Injektioner i ledhule eller bursae bør først ske efter fjernelse af en tilsvarende mængde synovialvæske. Det er vigtigt at sikre fuld sterilitet. Ved udmåling af små væskemængder på mindre end 1 ml bør der anvendes en passende gradueret injektionssprøjte for at sikre indgivelse af den korrekte dosis.

Kvæg Slagtning: 8 dage Mælk: 72 timer Svin Slagtning: 2 dage Heste Slagtning: 8 dage. Må ikke anvendes til heste, hvis mælk er bestemt til menneskeføde.

Hest, kvæg, svin, hunde og katte:

1 Efter systemisk indgivelse og især i behandlingens tidlige faser. 2 Ved langvarig anvendelse. 3 Forbigående. 4 Med en forhøjelse af serum leverenzymer. 5 Øget risiko for akut betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis). 6 Involverer signifikant ændring af fedt-, kulhydrat-, protein- og mineralstofskiftet, f.eks. resulterende i omfordeling af kropsfedt, muskelsvækkelse og -tab og osteoporose. 7 Ved forekomst af bakterielle infektioner er samtidig antibakteriel behandling normalt påkrævet, når der bruges steroider. Ved forekomst af virusinfektioner kan steroider forværre eller fremskynde sygdommens udviklingsforløb. 8 Kan være forværret hos patienter, der får non-steroide antiinflammatoriske lægemidler, og hos dyr med rygmarvsskader.

Det er kendt, at kortikosteroider kan give en lang række bivirkninger. Mens enkelte høje doser generelt er veltolereret, kan de forårsage alvorlige bivirkninger i tilfælde af langtidsbrug, og når der gives estere, der har en lang virkningstid. Dosis ved mellemlang og langtidsbrug bør

derfor generelt holdes på det minimum, der er nødvendigt for at kontrollere de kliniske symptomer.

Under behandling undertrykker effektive doser samspillet mellem hypothalamus, hypofysen og binyrebarken. Efter afslutning af behandlingen kan der opstå symptomer på binyresvigt, der kan udvikle sig til atrofi af binyrebarken, hvilket kan gøre dyret ude af stand til at reagere passende på stressende situationer. Man bør derfor overveje foranstaltninger til at minimere problemer med binyresvigt efter ophør af behandlingen (se standardteksterne for yderligere oplysninger).

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.