396865
Oral administration i et dosisinterval på 10 mg til 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt
med ca. 12 timers mellemrum. Hver tablet kan halveres for passende dosering i henhold til den enkelte
hunds legemsvægt. Eventuelt resterende delte tabletter bør anvendes ved næste dosering.
Den nødvendige dosis varierer fra hund til hund og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.
Den anbefalede indledende dosis af imepitoin er 10 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt.
Start behandlingen ved at anvende legemsvægt i kg og doseringsskemaet. Hvis ikke anfaldsfrekvensen
nedsættes tilstrækkeligt efter minimum 1 uges behandling med den aktuelle dosis, bør den ansvarlige
dyrlæge revurdere hunden. Hvis veterinærlægemidlet tåles godt af hunden, kan den indgivne dosis
øges med 50 til100 % ad gangen til en maksimal dosis på 30 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt.
Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Tidspunktet for tabletadministration i forhold til
fodring bør være det samme ved hver administration.
Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) til indledning af epilepsibehandling:
| Dosis: 10 mg/kg to gange dagligt |
Antal tabletter pr. administration |
|
| Legemsvægt (kg) |
100 mg tablet |
400 mg tablet |
| 5 |
½ |
|
| 5,1 – 10 |
1 |
|
| 10,1 – 15 |
1 ½ |
|
| 15,1 – 20 |
|
½ |
| 20,1 – 40 |
|
1 |
| 40,1 – 60 |
|
1 ½ |
| Over 60 |
|
2 |
Støjfobi
Oral administration i en dosis på 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt med ca.
12 timers mellemrum.
Hver tablet kan halveres for passende dosering i henhold tilden enkelte hunds legemsvægt.
Påbegynd behandling 2 dage før dagen med den forventede støjhændelse og fortsæt indtil
støjhændelsen er afsluttet. Anvend nedenstående tabel med angivelser af legemsvægt i kg og dosering.
Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Tidspunktet for tabletadministration i forhold til
fodring bør være det samme ved hver administration.
Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) til behandling af støjfobi:
| Dosis: 30 mg/kg to gange dagligt |
Antal tabletter pr. administration |
|
| Legemsvægt (kg) |
100 mg tablet |
400 mg tablet |
| 2,5 – 3,9 |
1 |
|
| 4 – 5,9 |
1 ½ |
|
| 6 – 7,9 |
2 |
|
| 8 – 10,9 |
3 |
|
| 11 – 15,9 |
|
1 |
| 16 – 22,9 |
|
1 ½ |
| 23 – 29,9 |
|
2 |
| 30 – 36,9 |
|
2 ½ |
| 37 – 43,9 |
|
3 |
| 44 – 49,9 |
|
3 ½ |
| 50 – 55,9 |
|
4 |
| 56 – 71,9 |
|
4 ½ |
| 72 – 80 |
|
5 |
Hund:
Idiopatisk epilepsi
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Ataksi1, somnolens1 Opkastning1 Øget ædelyst1,2 |
| Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Hyperaktivitet1 Apati1, anoreksi1, polydipsi1 Desorientering1 Hypersalivation1, diarré1 Polyuri1 |
| Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): |
A ggression3 |
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Øget følsomhed over for lyd3 Nervøsitet3 Forhøjet kreatinin4 |
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
Forhøjet urea4, forhøjet kolesterol (total)4 Blinkhinde prolaps1, nedsat syn1 |
1 Mild og generelt forbigående.
2 I begyndelsen af behandlingen.
3 Potentielt behandlingsrelateret. Det kan også være til stede under den præ-iktale eller post-iktale
fase (tiden umiddelbart før eller efter et anfald), eller som adfærdsændringer, der opstår som en
del af sygdommen.
4 Mild, dog generelt ikke overstigende normale referenceintervaller og ikke forbundet med nogle
klinisk signifikante observationer eller hændelser.
Støjfobi
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): |
Ataksi1,2 Øget ædelyst1,2, letargi2 |
| Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): |
Opkastning2 Aggression2 |
| Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): |
Hyperaktivitet2 Somnolens2 Hypersalivation2 |
1 Forbigående og opstod i begyndelsen i behandlingsperioden. Hos mere end halvdelen af
hundene, som oplevede ataksi under et kliniske studie, forsvandt tegnene spontant inden for 24
timer trods fortsat behandling og hos halvdelen af de resterende hunde inden for 48 timer.
2 De fleste tilfælde er forbigående og går i sig selv under eller kort efter afslutningen af
behandlingsperioden.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente
myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante
kontaktoplysninger.
