Kvæg (præ-drøvtyggende kvæg): Colibacillose Behandling af gastrointestinale infektioner forårsaget af Escherichia coli, der er følsom over for paromomycin.
Kvæg (nyfødte kalve): Cryptosporidiose Behandling af infektioner forårsaget af diagnosticeret Cryptosporidium parvum, ved reduktion af diarré og reduktion af fækal oocysteudskillelse. Administrationen skal starte inden for 24 timer efter opståen af diarré.
Svin: Colibacillose Behandling af gastrointestinale infektioner forårsaget af Escherichia coli, der er følsom over for paromomycin.
Oral anvendelse. For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt.
Kvæg (præ-drøvtyggende kvæg): Colibacillose Behandlingens varighed: 3-5 dage. Administration i mælk/mælkeerstatning. Anbefalet dosering: 1,25-2,5 ml veterinærlægemiddel/10 kg legemsvægt/dag, svarende til 17.500-35.000 IE paromomycin pr. kg legemsvægt/dag (dvs. ca. 25-50 mg paromomycinsulfat pr. kg legemsvægt/dag).
Kvæg (nyfødte kalve): Cryptosporidiose Behandlingens varighed: 5 dage. Administration i mælk/mælkeerstatning eller direkte i munden ved hjælp af enten en sprøjte eller en enhed beregnet til oral administration. Anbefalet dosering: 7,5 ml veterinærlægemiddel/10 kg legemsvægt/dag i 5 på hinanden følgende dage, dvs. 105.000 IE paromomycin pr. kg legemsvægt/dag i 5 på hinanden følgende dage (dvs. ca. 150 mg paromomycinsulfat pr. kg legemsvægt/dag). I tilfælde af utilstrækkeligt indtag af mælk skal hele den resterende opløsning administreres
oralt direkte i munden på dyret.
Svin: Colibacillose Behandlingens varighed: 3-5 dage. Administration i drikkevand. Anbefalet dosering: 1,25-2 ml veterinærlægemiddel/10 kg legemsvægt/dag, svarende til 17.500-28.000 IE paromomycin pr. kg legemsvægt/dag (dvs. ca. 25-40 mg paromomycinsulfat pr. kg legemsvægt/dag).
Ved administration via drikkevandet skal den præcise daglige mængde af veterinærlægemidlet baseres på antallet af dyr, der skal behandles, og den anbefalede dosis skal beregnes i henhold til følgende formel:
Gennemsnitlig
ml lægemiddel /
legemsvægt (kg) af de
kg legemsvægt / ×
dyr, der skal behandles ml lægemiddel per liter
dag
= drikkevand/dag/dyr
Gennemsnitlig daglig vandindtagelse (liter) per dyr
Indtagelsen af medicineret vand afhænger af flere forskellige faktorer herunder dyrenes kliniske tilstand og de lokale forhold som f.eks. omgivende temperatur og luftfugtighed. For at opnå den korrekte dosering skal indtagelsen af drikkevand overvåges, og koncentrationen af paromomycin skal justeres i overensstemmelse hermed.
Frisk medicineret drikkevand/mælk/mælkeerstatning og eventuelle stamopløsninger skal klargøres hver 6. time (ved mælk/mælkeerstatning) eller hver 24. time (ved vand).
Kvæg (præ-drøvtyggende kvæg og nyfødte kalve):
Colibacillose: Dosering: 25-50 mg/kg/dag i 3 til 5 dage. Slagtning: 20 dage
Cryptosporidiose: Dosering: 150 mg/kg/dag i 5 dage. Slagtning: 110 dage
Svin: Slagtning: 3 dage
På grund af akkumulering af paromomycin i leveren og nyrerne, skal gentagne behandlingsforløb under tilbageholdelsestiden undgås.
Kvæg (præ-drøvtyggende kvæg og nyfødte kalve) og svin:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr): | Blød fæces |
|---|---|
| Ukendt hyppighed | Aminoglykosidantibiotika som f.eks. paromomycin kan medføre oto- og nefrotoksicitet. |
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også sidste afsnit i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.