174781
Oral anvendelse.
Den indledende behandling er en enkelt dosis på 0,2 mg meloxicam/kg legemsvægt den første dag.
Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) af en
vedligeholdelsesdosis på 0,1 mg meloxicam/kg legemsvægt.
Hver tyggetablet indeholder enten 1 mg eller 2,5 mg meloxicam, som svarer til den daglige
vedligeholdelsesdosis for en hund med henholdsvis 10 kg eller 25 kg legemsvægt.
Hver tyggetablet kan halveres således at dosering bliver korrekt svarende til dyrets individuelle
legemsvægt.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægt bestemmes så nøjagtigt som muligt.
Det anbefales at anvende hensigtsmæssigt kalibreret måleudstyr.
Tyggetabletterne kan administreres med eller uden foder, er tilsat aroma og indtages frivilligt af de
fleste hunde.
Doseringsskema for vedligeholdelsesdosis:
| Legemsvægt (kg) |
Antal tyggetabletter |
|
mg/kg |
|
1 mg |
2,5 mg |
|
| 4–7 |
½ |
|
0,13–0,1 |
| 7,1–10 |
1 |
|
0,14–0,1 |
| 10,1–15 |
1½ |
|
0,15–0,1 |
| 15,1–20 |
2 |
|
0,13–0,1 |
| 20,1–25 |
|
1 |
0,12–0,1 |
| 25,1–35 |
|
1½ |
0,15–0,1 |
| 35,1–50 |
|
2 |
0,14–0,1 |
Hvis en endnu mere præcis dosering ønskes, bør det overvejes at bruge Rheumocam oral suspension
til hunde. Det anbefales at bruge Rheumocam oral suspension til hunde, der vejer mindre end 4 kg.
En klinisk reaktion ses normalt inden for 3 - 4 dage. Behandlingen bør afbrydes senest efter 10 dage,
hvis der ikke ses klinisk bedring.
Hunde:
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): |
Appetitløshed, apati Opkastning, diarré, fækal blødning1 Hæmoragisk diarré, hæmatemesis, ulcus i ventrikel, ulcus i tyndtarm, ulcus i tyktarm Forhøjede leverenzymer Nyresvigt |
|
|
1okkult
Disse bivirkninger ses sædvanligvis inden for den første behandlingsuge og er i de fleste tilfælde
forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige
eller fatale.
Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes, og dyrlægen kontaktes.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente
myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante
kontaktoplysninger.