Indikationer
Til symptomatisk behandling eller som tillægsbehandling af inflammatoriske og immunmedierede sygdomme hos hunde og katte.
Dosering
Oral anvendelse. Dosis og den totale behandlingsvarighed bestemmes pr. individuelt tilfælde af dyrlægen, afhængig af symptomernes sværhedsgrad. Den laveste effektive dosis skal anvendes.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt.
Startdosis: 0,5 - 4 mg pr. kg legemsvægt daglig. For længerevarende behandling: Når den ønskede virkning er blevet opnået efter en periode med daglig dosering, skal dosis reduceres, indtil den laveste effektive dosis opnås. Reduktionen af dosis skal finde sted med behandling hver anden dag og/eller ved at halvere dosis med intervallet på 5 - 7 dage, indtil den laveste effektive dosis opnås.
Hunde skal behandles om morgenen og katte om aftenen på grund af deres forskellige døgnrytme.
Tabletter kan deles i to eller fire lige store dele for at sikre en akkurat dosering. Placer tabletten på en flad overflade med delekærven opad og den konvekse (afrundede) side mod overfladen.
Halvdele: tryk ned med tommelfingrene på begge sider af tabletten. Fire dele: tryk ned med tommelfingeren midt på tabletten.
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
Hunde og katte:
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): | Kortisolsuppression1, stigning i triglycerider2 |
|---|---|
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Ophidselse Pankreatitis Cushings sygdom3, Diabetes mellitus Hepatomegali Stigning i basisk fosfatase (ALP) is serum4, forhøjede leverenzymer, eosinopeni, neutrofili5, lymfopeni, hypokaliæmi6, lavt thyroxin (T4) Muskelsvaghed, muskeltab Polyuri7 Tynd hud, calcinosis cutis Polyfagi7, polydipsi7 |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): | Ulcus i mave-tarm-kanalen8 Fald i aspartattransaminase (ASAT), fald i laktatdehydrogenase (LDH), hyperalbuminæmi, lavt trijodthyronin (T3), øget parathyroideahormon (PTH)- koncentration Hæmning af knoglernes longitudinalvækst, osteoporose Forsinket heling9, natrium- og væskeretention6, omfordeling af fedt, stigning i kropsvægt Immunosuppression10, svækket modstandsdygtighed over for eksisterende infektíoner10 Binyreinsufficiens11, binyrebarkatrofi11 |
1 dosisrelateret, skyldes at effektive doser undertrykker hypothalamus hypofyse
binyreaksen. 2 som en del af en mulig iatrogen hyperadrenokorticisme (Cushings sygdom).
3 iatrogen, involverer signifikante ændringer i fedt, kulhydrat, protein og mineralstofskiftet. 4 kan være forbundet med en forstørrelse af leveren (hepatomegali) og forhøjede
leverenzymer i serum. 5 stigning i segmenterede neutrofiler. 6 ved langtidsanvendelse. 7 efter systemisk administration og særligt tidligt i behandlingen. 8 kan forværres hos dyr, der får nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, og hos dyr
med rygmarvstraumer. 9 sår. 10 ved virusinfektioner kan kortikosteroider forværre eller fremskynde sygdomsforløbet. 11 kan opstå efter ophør af behandlingen, hvilket kan gøre dyret ud af stand til at klare
situationer med stress. Det bør derfor overvejes, hvordan problemer med binyreinsufficiens kan minimeres efter ophør af behandlingen.
Antiinflammatoriske kortikosteroider såsom prednisolon vides at kunne udløse et bredt udvalg af bivirkninger. Høje enkeltdoser tolereres sædvanligvis godt, men langtidsanvendelse kan forårsage svære bivirkninger. Ved mellemlang til langtidsanvendelse bør doseringen derfor holdes på det laveste niveau, der er nødvendigt til kontrol af symptomer. Se også pkt. 3.7.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
