Regulering af brunst hos køer og kvier med brunstcyklus, herunder: - Synkronisering af brunst hos grupper af dyr, herunder metoder med inseminering på faste tidspunkter (FTAI). - Synkronisering af donordyr og recipientdyr til embryotransplantation.
Anvendes i kombination med prostaglandin F2 α eller tilsvarende. Hvis præparatet anvendes som anbefalet, medfører det sædvanligvis, at dyret kommer i brunst 48-96 timer efter indlægget er fjernet. De fleste dyr viser tegn på brunst inden for 48-72 timer.
Til induktion og synkronisering af brunst ved metoder med inseminering på faste tidspunkter (FTAI): - For køer og kvier med brunstcyklus. Anvendes i kombination med prostaglandin F2 (PGF2α) eller tilsvarende. - For køer og kvier med og uden brunstcyklus. Anvendes i kombination med gonadotropin releasing hormone (GnRH) eller tilsvarende og PGF2α eller tilsvarende. - For kvæg uden brunstcyklus. Anvendes i kombination med PGF2α eller tilsvarende og korionisk gonadotropin til heste (eCG).
Vaginal anvendelse. 1,38 g progesteron (1 indlæg) pr. dyr i 7-9 dage (afhængig af indikation).
Synkronisering af brunst og synkronisering af donordyr og recipientdyr til embryotransplantation For hver ko eller kvie, der skal behandles, skal der indsættes ét indlæg i vagina. Indlægget skal forblive i vagina i 7 dage. 24 timer inden indlægget fjernes, skal der administreres en injektion af en luteolytisk dosis prostaglandin F2α eller tilsvarende. Dyr, der responderer på behandlingen, kommer generelt i brunst inden for 1-3 dage efter fjernelse af indlægget. Køer bør insemineres inden for 12 timer efter de første tegn på brunst.
Til induktion og synkronisering af brunst ved inseminering på faste tidspunkter (FTAI): Følgende FTAI-metoder henviser videnskabelig litteratur ofte til og bør anvendes:
For køer og kvier med brunstcyklus: - Indfør en Relmont Vet. i vagina i 7 dage. - Injicer en luteolytisk dosis PGF2α eller tilsvarende 24 timer før fjernelse af indlægget. - FTAI 56 timer efter fjernelse af indlægget.
For køer og kvier med og uden brunstcyklus: - Indfør en Relmont Vet. i vagina i 7-8 dage. - Injicer en dosis GnRH eller tilsvarende i forbindelse med indføringen af Relmont Vet. - Injicer en luteolytisk dosis PGF2α eller tilsvarende 24 timer før fjernelse af indlægget. - FTAI 56 timer efter fjernelse af indlægget eller - Injicer GnRH eller tilsvarende 36 timer efter fjernelse af Remont Vet og FTAI 16-20 timer senere.
For køer uden brunstcyklus: Følgende FTAI-metode bør følges: - Indfør en Relmont Vet. i vagina i 9 dage. - Injicer en luteolytisk dosis PGF2α eller tilsvarende 24 timer før fjernelse af indlægget. - Injicer eCG i forbindelse med fjernelse af Relmont Vet. - FTAI 56 timer efter fjernelse af indlægget eller inseminering inden for 12 timer, efter første tegn på brunst er observeret.
Administration Der anvendes en applikator til administration i henhold til nedenfor beskrevne vejledning:
Fjernelse Indlægget fjernes ved forsigtigt at trække i snoren. Af og til er snoren ikke synlig udvendigt på dyret. Hvis det er tilfældet kan den findes i den bagerste del af vagina ved hjælp af en finger påført en handske. Det bør ikke være nødvendigt at bruge vold for at fjerne indlægget. Hvis der forekommer modstand kan en hånd, påført en handske, gøre det lettere at fjerne indlægget.
Hvis der er andre vanskeligheder med at fjerne indlægget end ovenfor nævnte, skal der søges rådgivning hos en dyrlæge.
Indlægget er kun beregnet til engangsbrug.
Slagtning: 0 dage. Mælk: 0 timer.
Kvæg (køer og kvier):
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | vaginalt udflåd1, irritation i vulva / vagina1 |
|---|---|
1 Observeret ved fjernelse af indlægget, udflåddet bliver normalt klart i tiden fra fjernelse og til inseminering og påvirker ikke konceptionsraten efter behandlingen.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se afsnittet ”Kontaktoplysninger” i indlægssedlen.