Infektioner forårsaget af tetracyclinfølsomme bakterier.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtig som muligt.
Engemycin Vet. kan gives i lav dosering til kvæg, svin og får. Effekten varer i 24 timer. Til dyr med en kropsvægt op til 100 kg kan Engemycin Vet. gives i en høj dosering for at opnå forlænget effekt.
Lav dosering: 5 til 10 mg oxytetracyclin pr. kg kropsvægt i.v. eller i.m. (se tabel). Behandling bør gentages med 24 timers interval i 3 til 5 dage.
Høj dosering: 20 mg oxytetracyclin pr. kg kropsvægt i.m. (se tabel). Ved behov kan dosis gentages 48 timer efter første behandling. Det maksimale injektionsvolumen er 10 ml pr. injektion og maksimalt 2 injektioner pr. behandling.
| Dyreart | Vægt | Dosering og indgivelsesmåde | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Lav dosering: 24 timers interval i 3 til 5 dage | Høj dosering: Engangsdosering. Kan gentages efter 48 timer | |||||
| Administrations- vej | Dosering | Administrations- vej | Dosering | Antal inj. steder x volumen | ||
| Kvæg | Alle | IV, IM | 5-10 mg/kg | - | - | - |
| Kalve | < 100 kg | IV, IM | 5-10 mg/kg | IM | 20 mg/kg | Max 2x10ml |
| Svin | Alle | IM | 5-10 mg/kg | - | - | - |
| Svin | < 100 kg | IM | 5-10 mg/kg | IM | 20 mg/kg | Max 2x10ml |
| Får | Alle | IV, IM | 5-10 mg/kg | - | - | - |
| Får | < 100 kg | IV, IM | 5-10 mg/kg | IM | 20 mg/kg | Max 2x10ml |
Proppen kan sikkert gennembrydes op til 10 gange. Ved behandling af flere dyr på samme tid bør der anvendes en udtræksnål, som er placeret i hætteglassets prop, for at undgå unødig gennembrydning af proppen. Udtræksnålen bør fjernes efter behandlingen.
Slagtning: 6 dage efter intravenøs injektion. 30 dage efter intramuskulær injektion. Mælk: 4 dage. Må ikke anvendes for at opnå forlænget effekt (høj dosis) hos lakterender, der producerer mælk til menneskeføde.
Kvæg, svin, får:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): | Overfølsomhedsreaktion, Anafylaksi |
|---|---|
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Kredsløbskollaps1; Gastrointestinal forstyrrelse, Emaljeforstyrrelse2 |
1 Efter hurtig intravenøs administration
2 Emaljehypoplasi og -misfarvning kan forekomme hos dyr, hvor mineraliseringen af tandanlægget ikke er afsluttet.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.