Forebyggelse af nye intramammære infektioner gennem hele goldperioden.
Hos køer, der forventes at være fri for subklinisk mastitis, kan produktet anvendes alene til
forebyggelse af mastitis hos goldkøer.
Dosering
Intramammær anvendelse.
Umiddelbart efter den sidste malkning i laktationsperioden (ved goldning) indgives
indholdet af én intramammærsprøjte i hver mælkekirtel. Massér ikke patten eller yveret
efter indgivelse af produktet, fordi det er vigtigt at forseglingen forbliver i patten og ikke
kommer ind i yveret. Det anbefales at klemme ved patteroden under applikation.
For at reducere risikoen for mastitis efter indsprøjtning, skal man være omhyggelig med
ikke at indføre patogene organismer i patten.
Da veterinærlægemidlet ikke har antimikrobiel aktivitet, er det vigtigt, at patterne er
omhyggeligt vaskede og desinficerede inden indsprøjtning med de vedlagte alkoholimprægnerede renseservietter eller på anden passende vis. Patterne skal aftørres indtil
renseservietterne ikke længere er synligt beskidte. Patterne bør være tørre inden
indsprøjtningen. Indsprøjt aseptisk og undgå forurening af applikatorspidsen. Efter
indsprøjtning anbefales det at anvende passende pattedypningsmiddel eller spray.
Under kolde forhold kan veterinærlægemidlet opvarmes til stuetemperatur i lune
omgivelser uden risiko for kontaminering, for at lette indsprøjtningen.
Tilbageholdelsestid
Slagtning: 0 dage.
Mælk: 0 timer.
Bivirkinger
Kvæg (malkekøer i goldperioden).
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):
Akut mastitis1
1 hovedsagelig som følge af en ringe indsprøjtningsteknik og mangel på hygiejne. Se pkt.
3.5 og 3.9 vedrørende vigtigheden af aseptisk teknik.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af
et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten
indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den
nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen
for de relevante kontaktoplysninger.