Indikationer
Hanhunde: Til fremkaldelse af midlertidig infertilitet hos raske, ikke kastrerede, seksuelt modne hanhunde.
Præpubertære hunhunde: Til induktion af midlertidig infertilitet for at udskyde den første løbetid og brunsttegn og for at forhindre drægtighed i en ung alder hos ikke steriliserede og sunde, ikke kønsmodne hunhunde. Implantatet bør gives mellem 12 og 16 ugers alderen.
Hankatte: Til induktion af midlertidig infertilitet og undertrykkelse af urinlugt og seksuel adfærd såsom libido, vokalisering, urinmarkering og aggressivitet hos ikke kastrerede hankatte fra 3 måneders alderen.
Dosering
Subkutan anvendelse.
Den anbefalede dosis er ét implantat pr. hund eller kat, uden hensyn til hundens eller kattens størrelse (se også afsnit 3.4).
Inden implantationen skal implantationsstedet desinficeres for at undgå infektion. Hvis håret er langt, skal et lille område om nødvendigt klippes.
Veterinærlægemidlet skal implanteres subkutant under den løse hud på ryggen mellem den nederste del af nakken og det lumbale område. Undgå injektion af implantatet i fedt, da frigivelse af den aktive substans kan blive forringet i områder med lav vaskularisering.
-
Fjern luer-lock-hætten fra implantatoren.
-
Sæt aktivatoren på implantatoren ved hjælp af luer-lock-forbindelsen.
-
Løft den løse hud mellem skulderbladene. Indfør kanylen subkutant i hele dens længde.
-
Tryk aktivatorstemplet helt ned og træk samtidigt kanylen tilbage.
-
Tryk på huden på indføringsstedet, medens kanylen trækkes tilbage og oprethold trykket i 30 sekunder.
-
Undersøg sprøjten og kanylen for at sikre, at implantatet ikke er blevet tilbage i sprøjten eller kanylen, og at afstandsstykket er synligt. Man kan muligvis føle implantatet in situ.
Gentag indgiften hver 6. måned for at bevare virkningen hos hanhunde og hvert år for at bevare virkningen hos hankatte.
Anvend ikke præparatet, hvis folieposen er i stykker.
Implantatet er bionedbrydeligt og skal ikke fjernes. Skulle det imidlertid blive nødvendigt at afbryde behandlingen, kan en dyrlæge fjerne implantatet eller fragmenter heraf kirurgisk. Implantater kan lokaliseres ved hjælp af ultralyd.
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
Hunde (han og hun):
| Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): | Hævelse på implantatstedet, sårskorper på implantatstedet1 Dermatitis2 |
|---|---|
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr): | Pelsforandringer (hårtab, alopeci, forandringer af hårstruktur) Urininkontinens Reduceret testikelstørrelse Reduceret aktivitet, vægtøgning |
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Opadvandring af testikel3, øget testikelstørrelse4, testikelsmerter4 Øget seksuel interesse5, aggression5 Epileptiske kramper6 |
| Hyppighed ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data): | Forsinket lukning af vækstplader7 |
1 Moderat, i 14 dage. 2 Lokal, varende op til 6 måneder. 3 Gennem inguinal-ringen. 4 Umiddelbart efter implantation, forbigående, forsvinder uden behandling. 5 Forbigående. 6 I gennemsnit 40 dage efter implantation. Mediantiden for debut af symptomer var 14 dage efter implantation, tidligst på samme dag som implantation og senest 36 uger efter implantation. Kønshormoner (testosteron og progesteron) har indvirkning på modtagelighed over for anfald hos mennesker og dyr. 7 I lange knogler uden kliniske eller patologiske konsekvenser.
Katte:
1 Op til 10 % i løbet af virkningstiden.
| Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): | Øget foderindtagelse1, øget kropsvægt1 Reaktion på implantatstedet (rødme på implantatstedet2, smerter på implantatstedet2, varme på implantatstedet2, hævelse på implantatstedet3,4) |
|---|---|
| Hyppighed ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data): | Øget seksuel aktivitet, strejfen5 Forsinket lukning af vækstplader6 |
2 På dagen for implantation, forbigående. 3 Hævelse < 5 mm, i op til 45 dage. 4 Svær hævelse (> 4 cm), som varer mere end 7 måneder, blev rapporteret hos 1 ud af 18 katte i en laboratorieundersøgelse. 5 I løbet af den første uge efter implantation, forbigående, hos voksne hankatte. 6 I lange knogler uden kliniske eller patologiske konsekvenser.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
