Til katte med eller i risiko for blandingsinfektioner med cestoder, gastrointestinale nematoder og/eller hjerteorm. Dette veterinærlægemiddel er kun indiceret ved brug mod cestoder og gastrointestinale nematoder eller ved forebyggelse af hjerteorm når dette er indiceret samtidigt.
Cestoder: Behandling af bændelorm: Dipylidium caninum Taenia spp. Echinococcus multilocularis
Milbemax Vet til små katte og killinger filmovertrukne tabletter 4 mg 10 mg og Milbemax Vet til katte filmovertrukne tabletter 16
Gastrointestinale nematoder: Behandling af: Hageorm: Ancylostoma tubaeforme Spolorm (Toxocara cati) Hjerteorm Forebyggelse af hjerteorm (Dirofilaria immitis) hvis samtidig behandling mod cestoder er indiceret.
Oral anvendelse. Underdosering kan resultere i ineffektiv brug og kan fremme resistensudvikling. For at sikre en korrekt dosering skal legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt. Mindste anbefalede dosis: 2 mg milbemycinoxim og 5 mg praziquantel pr. kg givet som en éngangsdosis. Veterinærlægemidlet gives sammen med foder eller efter nogen foderindtagelse. Dette sikrer optimal beskyttelse mod hjerteorm. Afhængig af kattens vægt er doseringen følgende:
| Kattens vægt | Filmovertrukne tabletter til små katte og killinger | Filmovertrukne tabletter til katte |
|---|---|---|
| 0,5 – 1 kg | ½ tablet | |
| > 1 – 2 kg | 1 tablet | |
| ≥ 2 – 4 kg | ½ tablet | |
| > 4 – 8 kg | 1 tablet | |
| > 8 – 12 kg | 1½ tablet |
Veterinærlægemidlet kan anvendes i et program til forebyggelse af hjerteorm, hvis samtidig behandling mod bændelorm er indiceret. Månedlig behandling virker forebyggende mod hjerteorm. Til regelmæssig forebyggelse af hjerteorm bør et enkeltstofpræparat foretrækkes.
Ikke relevant.
Kat:
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Gastrointestinale lidelser (såsom diarré, opkastning). Overfølsomhedsreaktioner Neurologiske lidelser (såsom ataksi og muskelrystelser) Systemiske lidelser (såsom sløvhed) |
|---|---|
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.