Hund: Som analgetikum: - Til lindring af lette til moderate viscerale smerter. Som sedation: - Til sedation, når det anvendes i kombination med visse alfa2-adrenoceptoragonister

(medetomidin). Som præmedicinering før generel anæstesi: - Til brug i kombination med acepromazin til analgesi og sedation før induktion af

generel anæstesi. En dosisrelateret reduktion i dosen af induktionsanæstesimiddel (propofol eller thiopenton) er også indiceret. - Til præmedicinering gives det som eneste præanæstesimiddel. Som anæstesi: - Til anæstesi, når det anvendes i kombination med medetomidin og ketamin.

Kat: Som analgetikum til lindring af moderate smerter: - Til præoperativ brug som analgesi under operation. - Til postoperativ analgesi efter små kirurgiske indgreb. Som sedation: - Til sedation, når det anvendes i kombination med visse alfa2-adrenoceptoragonister

(medetomidin). Som anæstesi: - Til anæstesi, når det anvendes i kombination med medetomidin og ketamin, egnet til

korte smertefulde anæstesiprocedurer.

Hest: Som analgetikum: - Til lindring af moderate til svære abdominalsmerter i forbindelse med kolik af

gastrointestinal oprindelse. Som sedation: - Til sedation gives det efter administration af visse alfa2-adrenoceptoragonister

(detomidin, romifidin).

Hund og kat: Intravenøs, intramuskulær og subkutan anvendelse. Hest: Intravenøs anvendelse.

For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt.

Hund:

Til analgesi:

Til sedation i kombination med medetomidinhydrochlorid:

IM eller 0,1 mg/kg 0,01 ml/kg

0,01-0,025*mg/kg legemsvægt

IV legemsvægt legemsvægt

Afhænger af den ønskede sedationsgrad: 0,01 mg/kg: Til sedation og som præmedicinering til barbituratanæstesi *Afhænger af den ønskede sedationsgrad 0,025 mg/kg: Til dyb sedation og som præmedicinering til ketaminanæstesi

Til brug som præmedicinering/præanæstetikum:

• Når veterinærlægemidlet anvendes som det eneste stof:

• Når veterinærlægemidlet anvendes sammen med 0,02 mg/kg acepromazin:

*Dosis kan øges til 0,2 mg/kg (svarende til 0,02 ml/kg), hvis dyret allerede har smerter før indgrebet, eller hvis der kræves et højere niveau af analgesi under indgrebet.

Til anæstesi i kombination med medetomidin og ketamin:

*Ketamin bør administreres 15 minutter efter IM-administration af kombinationen butorphanol/medetomidin.

Kat:

Til præoperativ analgesi:

Dosis Indgivelsesvej butorphanol

Dosis produkt

Til postoperativ analgesi:

Til sedation i kombination med medetomidinhydrochlorid:

Til anæstesi i kombination med medetomidin og ketamin:

Hest:

Til analgesi:

Til sedation i kombination med detomidinhydrochlorid:

*Kliniske erfaringer har vist, at en total dosisrate på 5 mg detomidinhydrochlorid og 10 mg butorphanol giver en effektiv, sikker sedation hos heste med en legemsvægt på over

200 kg.

Til sedation i kombination med romifidin:

Før dette veterinærlægemiddel kombineres og administreres i samme sprøjte som et andet veterinærlægemiddel, skal afsnittet 'Uforligeligheder' (pkt. 5.1) altid læses. Det maksimale antal hætteglaspunkturer med en kanylestørrelse på 21G og 23G bør ikke overstige 100, og når en kanylestørrelse på 18G anvendes, bør det ikke overstige 40.

Slagtning: 0 dage. Må ikke anvendes til hopper, hvis mælk er bestemt til menneskeføde.

Heste:

a Der kan forekomme let sedation hos ca. 15 % af hestene efter administration af butorphanol som eneste stof. b Ved intramuskulær injektion. c Let ataksi, som kan vare i 3 til 10 minutter, men ataksi kan også vare i 1-2 timer i nogle tilfælde. Der kan forekomme let til svær ataksi i kombination med detomidin, men det er

usandsynligt, at heste kollapser. Der bør træffes normale foranstaltninger for at forhindre, at hesten forårsager skader på sig selv (se pkt. 3.5). d Kan vare i 1-2 timer i nogle tilfælde. e Efter en intravenøs bolusinjektion ved den maksimale dosis (0,1 mg/kg legemsvægt) hos klinisk normale heste. f Hos normale heste, selvom der ikke er nogen reduktion af gennemløbstiden i mave-tarmkanalen. Disse bivirkninger er dosisrelaterede og generelt lette og forbigående. g Når butorphanol anvendes i kombination med alpha2-adrenoceptoragonister, kan den kardiopulmonale depression i sjældne tilfælde være dødelig.

Hunde:

a Forbigående. b Graden af depression er dosisafhængig. Hvis der forekommer respirationsdepression, kan naloxon anvendes som antidot. Der kan forekomme moderat til markant kardiopulmonal depression, hvis butorphanol gives hurtigt ved intravenøs injektion. c Når butorphanol anvendes som præanæstesimiddel, vil anvendelse af et antikolinergikum, som f.eks. atropin, beskytte hjertet mod potentiel narkotikuminduceret bradykardi. d Et fald i diastolisk blodtryk (se pkt. 3.5). e Ved intramuskulær injektion.

Katte:

a Naloxon kan anvendes som antidot. b Ved intramuskulær injektion.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den

nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og diegivning for de arter, som midlet er beregnet til, er ikke fastlagt. Anvendelse af butorphanol anbefales ikke under drægtighed og diegivning. Se også pkt. 4.3.

Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

I salgspakning: 3 år. Efter første åbning af den indre emballage: 28 dage.