069042
Soludox Vet. 500 mg/g
1000 g pulver t. drik.vand Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Svin
Fjerkræ

Indikationer


Svin: Til behandling af de kliniske symptomer i forbindelse med luftvejsinfektioner forårsaget af Actinobacillus pleuropneumoniae, Pasteurella multocida og Mycoplasma hyopneumoniae, der er følsomme over for doxycyclin. Høns: Benyttes i flokke med klinisk sygdom til reduktion af mortalitet, morbiditet og kliniske symptomer samt til reduktion af læsioner på grund af pasteurellose forårsaget af Pasteurella multocida eller til at reducere morbiditet og læsioner i tilfælde af luftvejsinfektioner forårsaget af Ornithobacterium rhinotracheale (ORT).

Dosering

Anvendes i drikkevand.


Den anbefalede dosis til svin er: 12,5 mg doxycyclinhyclat (25 mg veterinærlægemiddel) per kg kropsvægt per dag i 4 på hinanden følgende dage. Hvis der ingen tegn ses på klinisk bedring i løbet af denne tidsperiode, skal diagnosen revideres, og behandlingen ændres. I tilfælde af svær infektion kan medicineringsperioden forlænges til maksimalt 8 på hinanden følgende dage efter samråd med den behandlende dyrlæge.

Den anbefalede dosis til høns er: 10 mg doxycyclinhyclat (20 mg veterinærlægemiddel) per kg kropsvægt per dag i 3-4 på hinanden følgende dage i tilfælde af infektion forårsaget af P. multocida og 20 mg doxycyclinhyclat (40 mg veterinærlægemiddel) per kg kropsvægt per dag i 3-4 på hinanden følgende dage i tilfælde af infektion forårsaget af O. rhinotracheale.

Baseret på den anbefalede dosis, antallet af dyr, der skal behandles, samt disses legemsvægt bør den nøjagtige daglige koncentration af veterinærlægemidlet beregnes efter følgende formel:

..... mg gnmsnt. kropsvægt (kg) på veterinærlægemiddel / kg x de dyr, der skal behandles = .... mg veterinærlægemiddel krops- per liter drikkevand vægt pr. dag

gennemsnitlig vandindtagelse (l/ dyr)

For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt. Indtagelsen af medicineret drikkevand afhænger af svinenes/hønsenes kliniske tilstand. For at opnå den korrekte dosering kan det være nødvendigt at justere koncentrationen af doxycyclin i overensstemmelse hermed. Det anbefales at anvende passende kalibreret vejeudstyr, hvis der kun anvendes en del af pakningens indhold. Den daglige mængde skal tilsættes til drikkevandet på en sådan måde, at hele lægemiddelmængden indtages i løbet af 24 timer. Det medicinerede drikkevand skal fornys eller udskiftes hver 24 timer. Det anbefales at klargøre en koncentreret foropløsning – cirka 100 gram veterinærlægemiddel per liter drikkevand – og efter behov fortynde denne foropløsning yderligere til terapeutiske koncentrationer. Alternativt kan den koncentrerede opløsning anvendes i en proportionel medicinblander. Veterinærlægemidlets opløselighed er pH-afhængig, og det kan præcipitere, hvis det blandes i hårdt, alkalisk drikkevand. Brug en minimumskoncentration på 200 mg pulver per liter drikkevand i områder med hårdt, alkalisk drikkevand (hårdhed over 10,2 °d og pH på over 8,1). I behandlingsperioden må dyrene ikke have adgang til andre vandkilder end det medicinerede vand.

Tilbageholdelsestid

Svin:

  • Slagtning: 4 dage

Fjerkræ:

  • Slagtning: 3 dage efter en dosering på 10 mg/kg kropsvægt i 4 dage.

  • Slagtning: 9 dage efter en dosering på 20 mg/kg kropsvægt i 4 dage.

  • Æg: Må ikke anvendes til fugle, hvis æg er bestemt til menneskeføde. Må ikke anvendes inden for 4 uger forud for æglægningsperiodens begyndelse.

Bivirkinger

Svin og høns (slagtekyllinger, unghøns, avlshøns):

Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): Allergisk reaktion * Fotosensibilitet*

*Hvis der opstår mistanke om bivirkninger, skal behandlingen seponeres.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se den indre emballage for de relevante kontaktoplysninger.

Drægtighed, diegivning og laktation

Doxycyclin har lav kompleksdannende affinitet med calcium, og undersøgelser har vist, at doxycyclin kun har minimal indvirkning på skeletdannelsen. Der sås ingen negative effekter i fjerkræ efter administration af terapeutiske doser doxycyclin. Da der ikke foreligger specifikke undersøgelser, frarådes det at anvende produktet under drægtighed eller laktation.


Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og laktation er ikke fastlagt. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af risk-benefit-forholdet.

Opbevaring

Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. Hold posen tæt tillukket efter første åbning for at beskytte mod fugt.

Holdbarhed

Salgspakning: 3 år. Efter første åbning af den indre emballage: 9 måneder. Opbevaringstid efter fortynding eller rekonstituering ifølge anvisning: Efter rekonstituering med vand skal eventuelt resterende produkt kasseres efter 24 timer.

069042 Soludox Vet.

Indikationer

Svin: Behandling af luftvejsinfektioner hos svin forårsaget af Actinobacillus pleuropneumoniae, Pasteurella multocida og Mycoplasma spp. Resistens over for doxycyclin kan variere. Behandling med Soludox Vet. skal fortrinsvis baseres på ny, antibiotisk følsomhedstest. Kyllinger: Klinisk sygdom til reduktion af mortalitet, morbiditet og kliniske symptomer, som fx symptomer forårsaget af Pasteurella multocida eller Ornithobacterium rhinotracheale.
Infektion Luftvejsinfektion Lungebetændelse Pasteurella-infektion Pneumoni Actinobacillus-infektion Atrofisk rhinitis Luftvejslidelser Mycoplasmainfektion Ornithobacterium rhinotracheale Respirationsvejslidelser

Kontraindikationer

Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof.
Aktivstof: Doxycyclin
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Information på denne side er leveret af Phlink ApS via pharmo.dk.