008856
Aurizon Vet. 3+10+0,9 mg/ml
1 x 10 ml Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Hobbydyr
Hund

Indikationer

Behandling af otitis externa af både bakteriel og mykotisk oprindelse – på grund af henholdsvis bakterier, der er følsomme over for marbofloxacin, og svampe, især Malassezia pachydermatis, der er følsomme over for clotrimazol.

Veterinærlægemidlet skal anvendes baseret på resultater af følsomhedstest.

Dosering

Aurikulær anvendelse.

Omrystes grundigt før brug.


Påfør ti dråber i øret én gang dagligt i 7 til 14 dage. Efter 7 dages behandling skal dyrlægen vurdere nødvendigheden af at forlænge behandlingen endnu en uge.

Én dråbe af veterinærlægemidlet indeholder 71 µg marbofloxacin, 237 µg clotrimazol og 23,7 µg dexamethasonacetat.

Efter påføring kan bunden af øret masseres kort og forsigtigt for at tillade veterinærlægemidlet at trænge ind til den inderste del af øregangen.

Hvis veterinærlægemidlet skal bruges på flere hunde, skal der bruges én kanyle pr. hund.

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

Bivirkinger

Hunde:

Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): Døvhed1
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): Ændringer i biokemiske og hæmatologiske parametre (såsom forhøjet basisk fosfatase (BASF) i serum2, forhøjet alaninaminotransferase (ALAT)2, forhøjet aspartataminotransferase (ASAT)2, neutrofili (begrænset)2), udtynding af huden3
Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Forsinket heling3, hypoadrenokorticisme3,4

1 Hovedsageligt hos ældre hunde og for det meste af forbigående karakter. 2 Sædvanlige bivirkninger ved kortikosteroider. 3 Kendte bivirkninger ved topikale kortikosteroider i tilfælde af langvarig og intensiv brug. 4 Undertrykkelse af binyrefunktionen.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

Drægtighed, diegivning og laktation

Se ”Kontraindikationer”.

Opbevaring

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Holdbarhed

24 måneder Efter åbning: 2 måneder

008856 Aurizon Vet.

Indikationer

Behandling af otitis externa forårsaget af bakterier og svampe hos hund. Brugen bør baseres på en følsomhedstest.
Betændelse i øregangen Infektion Otitis externa Svampeinfektioner

Kontraindikationer

Perforeret trommehinde. Kendt overfølsomhed mod en af bestanddelene. Drægtige eller diegivende tæver.
Aktivstof: Dexamethason og antiinfectiva
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: B
Receptpligtigt, flere udleveringer
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Information på denne side er leveret af Phlink ApS via pharmo.dk.